Min bedre halvdel tog knægtene med på kælkebakken. Efter nogen tid ringer han og beder mig om at tage bilen og køre så tæt på kælkebakken som muligt da knægtene er kørt ind i hinanden på kælk og Noah bløder og er selvfølgelig ked af det.
Jeg hopper ind i bilen og det første han siger er: jeg tror Noah skal på skadestuen. Jeg kigger lidt uforstående på ham. Altså jeg kan godt se han har blødt meeeen skulle vi nu lige slå koldt vand i blodet og få vasket hagen og kigget på det.
Jeg kører hjem med Noah og får vasket alt det indtørrede blod af og der er ganske rigtig en flænge, eller faktisk fire, tre mindre og en på ca en centimeter. Jeg kan da godt se den er flænget men helt ærlig så synes jeg nu nok det kan klares med et plaster eller to og Noah er ikke ked af det mere.
Da andet plaster er blødt igennem indvilger jeg i at ringe til skadestuen for måske har min bedre halvdel ret i at der skal lidt lim til at holde det lukket.
Vi kommer ud på skadestuen og sidder og venter i ikke mindre end 1,5 time. Ved i hvad der sker efter 1,5times venten?? Den lille rødhårede kommer ind til lægen der giver ham et nyt plaster på og en is hvorefter vi kan gå hjem! Helt ærligt 1,5times venten for et plaster. Okay det var et meget fancy gennemsigtig plaster, så krigsskaden kan vises frem, det må jeg give dem og Noah fik også en is - en filur, der nu er hans ynglingsis, men HALV-fucking-ANDEN time!
Ja hjemme hos os er det faren der er pylremåsen og ikke mig, og slet ikke Noah, man er vel ikke skovbørnehavebarn med dertilhørende krigsskader for ingenting.
Jeg tror det er godt at halvdelen ikke deltager i børnehavens skovliv for så tror jeg da hans nerver havde været komplet ødelagte.
Sidst men ikke mindst lidt dokumentation for strabadserne.
Godt alt blev godt igen :)
SvarSletOg sikke et fint plaster :)