Hovedlinje

fredag den 14. december 2012

Debat om julehjælp -jeg er målløs!

Ja som overskriften siger så er jeg godt og  grundigt målløs. Nej det er ikke over at muslimer 'kan finde på' at søge julehjælp, det er derimod over hvor smålige og snæversynede folk kan være!

Som nogen af jer der følger bloggen måske ved er jeg uddannet socialrådgiver og har arbejdet på kontanthjælpsområdet, primært med matchgruppe 2 og 3 over 30år. Dette er folk over 30 der har problemer udover ledighed, heriblandt misbrug, kriminalitet, psykisk sygdom, fysisk sygdom osv. I den forbindelse har jeg indstillet borgere til julehjælp, både danskere OG folk med anden etnisk baggrund.

I år har jeg set folk på fb gå amok over at folk med anden etnisk baggrund end dansk søger julehjælp og jeg kan virkelig ikke forstå at folk kan gå så meget amok over en så usaglig artikel som hele den fb debat kørte på.
Der blev lagt op til at 90% af dem der havde søgt julehjælp var muslimer.
Nærlæste man tingene, hvilket mange tydeligvis havde undladt, viste det sig at der for det første var tale om en ud af alle de organisationer der kan søges julehjælp hos, for det andet var der tale om en kreds i Kbh hvor procentdelen af indvandrere immer væk er større end f.eks her på Falster, for det tredje viste det sig at de intet belæg havde for at udlede at der var tale om muslimer, det der var tale om var at 90% havde udenlandsk klingende navne hvilket sgu da bestemt ikke er det samme som muslimer. Iøvrigt kan jeg så, med min faglige baggrund på kontanthjælpsområdet samt med muslimske plejebørn godt stå inde for at en del muslimske familier rent faktisk holder jul for børnenes skyld.
Danskerne skriger på at indvandre skal integrere sig. Det gælder så kun til vi skal dele eller???
Her i byen var der en gang en restaurant/pizzaria, der hed Hassans plads. Der kunne man komme og få gratis JULEMAD juleaften, gæt engang hvilken trosretning ejeren Hassan havde! Han fejrede ikke selv jul men han tog sig af dem der sad alene og var ensomme juleaften. Han delte gerne!

Jeg overhørte en dag en debat omkring julehjælp. Holdningen var at folk da bare kunne lade være at ryge, kunne spare på dette og hint, købe færre øl osv. osv. så havde de jo råd til at holde jul, og iøvrigt mente de at julen jo ikke kom bag på nogen så folk kunne jo bare spare sammen. Men for helvede det er der jo ligesom en gruppe borgere i det danske samfund der ikke bare kan, og det er da ikke børnenes skyld at de har økonomisk uansvarlige forældre eller forældre der simpelthen er så hårdt spændt for at der ikke er noget at spare op af!

Er det så ikke fint at forældrene kan søge julehjælp så BØRNENE kan få en jul der bare minder en lille smule om deres kammeraters???

Helt ærligt hvor er juleånden, næstekærligheden??? Er vi virkelig blevet så snæversynede og jeg-fikserede så vi ikke under andre noget julesul, uagtet om man er muslim og køber and eller er kristen og spiser svin???

Nå det var blot lidt tanker herfra!

9 kommentarer:

  1. Jeg må bare højt og ærligt sige at jeg er helt enig. Danskere skulle måske tjekke lidt ud hvad kristendommen siger om næstekærlighed, som er en af julens budskaber. Arbejder desuden som psykolog og kan nemt skrive under på at mennesker ikke vælger deres livsvilkår og jeg ville gerne se de selvretfærdige mennesker leve de skæve og fattige eksistensers liv og se hvor meget bedre de ville gøre det....det er altid nemt at pege fingre når man selv har overskud materielt eller psykisk...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg det er nemt at være hellig når man selv sidder på den grønne gren! Der er nok nogen der får et chok når dagpengene ryger fra januar og de skal klare sig på kontanthjælp, hvis de da kan få det!
      Synes også det er vigtigt at tænke på at julehjælpen er for ungernes skyld, og de er de sidste der kan gøre for forældrenes situation

      Slet
  2. jeg er helt enig ....
    hov ser da lige du er fra Falster....hvor? ... jeg har boet i Nyk indtil 2001 hvor jeg flyttede til Sicilien ... heheh jeg kender Hassan privat ... han er en god mand og også hans kone Terese... de gør alt for at hjælpe andre.

    god jul til dig og dine
    Lis

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej hvor skægt! Hvorfor er du flyttet til sicilien ?

      Slet
    2. hejsa .... min mand er Sicilianer ... lærte ham at kende i Nyk F .... var på Sicilien et par gange om året hos svigermor ...og blev forelsket i Sicilien.
      så måtte overtale manden til at flytte herned ;-)
      god jul til dig og dine
      Lis

      Slet
  3. Super godt indlæg, jeg er enig med dig :o)

    SvarSlet
  4. Det er ikke alle offentlige debatter, der er lige saglige,
    eller bygger på fakta etc.
    Og da slet ikke på FB, hvor vi ofte ser diverse smædekampagner skyder op og formerer sig med vildskud.
    Næstekærligheden er desværre ikke den vi oftest ser - men den er der heldigvis.
    Og det er småligheden desværre også.
    Vi kan vælge at se julen som en mulighed for at bryde denne smålighed og vise næstekærlighed.
    hilsen Mona

    SvarSlet