Hejsa derude
Så er det vist på tide at få lidt gang i bloggen igen. Jeg har i en lang periode, ikke haft tid, lyst og overskud til at ligge indlæg op, og i stedet for et indlæg en meget sjælden gang imellem valgte jeg at tage en pause.
Ja ja ja, 2 år er måske mere end bare 'en lang periode' men bedre sent end aldrig, er det ikke sådan man siger!
Planen er at bloggen kører videre i den tidligere ånd. Det vil sige at det bliver en blandet landhandel af DIY's, ideer, hverdags input osv.
Jeg har valgt igen at offentliggøre mine hækleopskrifter her på bloggen. De blev i sin tid fjernet, da der desværre var nogen episoder med folk der ikke helt kunne kende forskel på dit og mit. I kan læse mere om hvad man må med mine opskrifter under copyright her.
Den næste periode vil stå i velgørenhedens tegn. Jeg har startet et projekt i samarbejde med Sumpskildpadder.dk, der er en forening der hjælper med at holde skildpadder ude af den danske natur. Projektet går i sin enkelthed ud på at hækle, strikke, sy (eller hvad man ellers kan finde på), skildpadder som foreningen så vil sælge og derved få lidt penge til deres arbejde. Der vil komme meget mere info om projektet i den nærmeste fremtid men hvis man allerede nu har lyst til at læse mere kan det gøres i facebook gruppen her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar