Så blev der lavet endnu et babysæt og jeg fik brugt mine etiketter med ByKirsti.dk. Jeg synes det blev ret fint!
Egentlig var det meningen at jeg ville have strikket en masse huer til Kolding neonatal afdeling foran poolen i Tyrkiet men føj for en varme så det endte med at jeg kun fik lavet lufferne her færdige, men så er sættet da klar til at blive sendt afsted.
Der kommer btw snart et indlæg om vores ferie i Tyrkiet.
Hvad angår den kreative front har jeg et par ideer jeg skal igang med. Heriblandt en Umulius firkant, et lille patchwork tæppe, flere malerier, flere huer til de for tidligt fødte og sidst men ikke mindst nogle sjaler/tørklæder til kvinderne i Reden. Hvis du har lyst til at strikke lidt sjaler derind til så læs mere her.