HTML

søndag den 8. april 2012

En dag ved mosen

Mage til lorte nat skal man lede længe efter! Noah vågnede 3 gange med vokseværk så vi har begge fået minus søvn.
Hvad der startede skidt vente da heldigvis. Der var påskemorgenbord og ægge finderi hos de gamle og senere tog vi i Borremosen. Egentlig er det en mose inde i en skov og idag var det ikke ugler der var i mosen men derimod slanger. Snoene var kommet frem og lå og solede sig på de varme pletter.



Det er lidt af en oplevelse at se et dyr som snogen ude i naturen så tag ungerne med og se om i ikke også kan finde sådan en lille fyr.
Da snogen var studeret og sat ud igen gik turen videre rundt om mosen på opdagelse efter andre spændende ting og sager.


Gæsene fløj skrappene rundt og vi fandt flere gåseæg der var i stykker så mon ikke det er måren der har været på spil.
Vi så også en enkelt musvåge der svævede højt oppe på himlen.

På den sidste del af turen fandt vi nogle frøæg.

Da det nu er ved at være overstået med nattefrost er det tid til at salamanderne bliver sat tilbage hvor vi fandt dem og akvariet bliver igen ledigt så tanken er at disse frøæg flytter ind i akvariet. Det kan varmt anbefales at tage ungerne med ud og finde lidt frøæg og se dem gå fra æg til haletudse og så til frø. Det er dog vigtigt at huske at man SKAL sætte dem ud igen når de er blevet til frøer og det skal være samme sted som man fandt dem.

Inden turen gik tilbage mod bilen lavede M en bue til den lille rødhårede og den skulle selvfølgelig afprøves.

Man skulle jo nok mene vi havde fået naturoplevelser nok for en dag men på vej hjem udbryder Noah pludselig der står et rådyr. Vi bakkede tilbage og ganske rigtig der stod ikke bare et men hele fire søde rådyr.


3 kommentarer:

  1. Uhh - sådan en turde jeg nu ikke tage op i hænderne :)

    www.itsmypassions.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Snoge gør skam ik noget men det kræver selvfølgelig man kan kende forskel

      Slet
  2. Det var da.en skøn tur, tak.for.inspirationen:-)

    SvarSlet