HTML

lørdag den 24. november 2018

Anmeldelse af Hæklet Nordisk Julepynt

 
I forbindelse med konkurrencen på Instagram og Facebook har jeg også selv fået et eksemplar af bogen 'Hæklet Nordisk Julepynt' af Forlaget Turbine, og i skal da ikke snydes for en anmeldelse af bogen.
 
Peronligt elsker jeg det stilrene look julepynten i bogen har. Er man til det mere traditionelt røde, grønne juletema vil man dog nemt selv kunne ændre udtrykket, ved at bruge andre farver.
 
Der er ikke brugt en masse plads i bogen på at beskrive de forskellige masker, hvilket jeg personligt synes er rart. Nu sidder du måske som nybegynder og tænker åh nej, så kan jeg jo ikke være med her, men det kan du, der er nemlig hjælp at hente i de video guides der følger med bogen og som kan ses på Krea Deluxes hjemmeside.
 
I starten af bogen er der angivet hæklefasthed på de garntyper der er brugt bogen igennem. Hvis man er begynder, eller ikke selv har mod på at ændre i de papskabeloner, der skal bruges i nogle af opskrifterne, er det vigtigt at fastheden overholdes.
 
Opskrifterne i bogen er opdelt i 3 sværhedsgrader.
For at få et indtryk af niveauet, har jeg indtil videre lavet en opskrift i hver sværhedsgrad. Ud fra min vurdering vil begyndere sagtens kunne være med på opskrifterne i de to nemmeste sværhedsgrader. Er man den stædige type, med lidt gåpåmod, vil jeg mene at man også som begynder, kan lave den sværeste sværhedsgrad uden de store problemer.
 
 
Da min veninde fik bogen i hånden var hendes kommentar 'den er godt nok tyk.' Når man åbner bogen, finder man ud af hvorfor den er så tyk. Der er nemlig brugt rigtig god plads til opskrifterne. Teksten har en dejlig stor størrelse og der er lavet god mellemrum mellem tekstafsnit og alle hæklede rækker/omgange. Dette gør bogen meget overskuelig, og de sværeste opskrifter nemme at følge.
Til flere af opskrifterne er der både diagram og tekst opskrift, dette gør bogen mere alsidig da nogen hæklere foretrækker det ene, mens andre sværger til det andet.
Beskrivelserne af montering er gode, hvilket klart at en fordel, da det er et af de punkter jeg oplever, at mange har svært ved.
 
 
 
Jeg er her i gang med opskriften på de fine lyshuse. Opskriften ligger i sværhedsgrad 3, men som i måske kan fornemme på billedet er opskriften meget overskuelig.
 
De to andre opskrifter jeg valgte at starte med var juletræerne i sværhedsgrad 2 og stjernerne i sværhedsgrad 1.
Det er planen at stjernerne skal bruges til at sætte på julegaverne, så de får et lille ekstra fint touch.  

 
Hvis jeg skal give den stjerner, vil det blive 4,5 ud af 5. Julepynten i bogen er skønt og nemt selv at give et andet udtryk, ved at bruge andre farver end dem der er valgt i bogen. Opskrifterne er overskuelige og det samme er opsætningen.
Det der gør at den ikke får den sidste halve stjerne, er at nogen af billederne er lidt utydelige, og fokus somme tider ligger lidt anderledes end jeg ville have valgt. Ser man på stilen julepynten i bogen har, så kan det dog sagtens være et bevidst valg at billederne er let støvede og afdæmpede.  
 
Vil jeg anbefale bogen? JA, et stort rungende JA! Pynten er så fin, og jeg blev positivt overrasket over hvad der var af opskrifter i bogen, udover det julepynt der er afbilledet på forsiden.
 
I kan læse mere om bogen på forlagets side her.
 
 
 
 
 
 

torsdag den 8. november 2018

Sjælevarmer

Sjælevarmer
 
 
Du kan følge mig på Instagram under navnet @ByKirsti og på Facebook under navnet ByKirsti.dk.

Når i deler billeder af ting lavet ud fra mine opskrifter, på Facebook, Instagram osv. må i meget gerne hashtag #ByKirsti eller tagge @ByKirsti. Jeg synes det er fedt at se hvad andre har lavet ud fra opskrifterne!
Design og ophavsretslige rettigheder tilhører Kirsti Testroote, www.ByKirsti.dk
Læs mere om copyright på mine opskrifter på min blog her

Du skal bruge:
- Hæklenål nr. 4,5

- 600g (12 nøgler) Baby AlpakaMerino, Rooster Almerino baby 125m/50g.
Forkortelser:
m – maske
vlm – vendeluftmaske
bml – bagerste maskeled
lm - luftmaske
stm -stangmaske
 rk. - række
gent – gentag
Hæklefasthed: 11rk x 17stm = 10cm x 10cm

Størrelse:
Onesize S-L

Tips:
      -       Str kan nemt varieres, ved at hækle et det store stykke kortere eller længere.
-       Juster din hæklefasthed så den passer, ved at gå op eller ned i nål størrelse.
-       Krydsede stm laves således: spring 1m over, lav 1stm, lav nu 1stm i den m du sprang over. De krydsede stm laves i begge maskeled.

 
Sjælevarmeren:
Slå 130m+2lm til at vende med op –altså i alt 132lm
1.rk: 1stm i 4.m fra nålen, 15stm, 48 par krydsede stm, 17stm
2.rk: vend med 2lm, 16stm i bml, 1stm i begge maskeled 47 par krydsede stm, 1stm i begge maskeled 17stm i bml.
3.rk: 2lm, 16stm i bml, 48 par krydsede stm, 17stm i bml.
Gent. rk 2 og 3 til arbejdet måler ca. 106cm. 


Ærmerib (lav 2stk):

Alle masker hækles i bml.
Slå 3lm op.
1.rk: 1stm i  3.lm fra nålen (2m)
2.rk: 2lm, 2stm vlm (3m)
3.rk: 2lm, 1stm i samme m som lm, 2stm (4m)
4.rk: 2lm, 2stm, 2stm i vlm (5m)
5.rk: 2lm, 1stm i samme maske som lm, 4stm (6m)
6.rk: 2lm, 4stm, 2stm i vlm (7)
7.rk: 2lm, 1stm i samme m som lm, 6stm (8)
8-19.rk: fortsæt med at tage ud som i de foregående rækker
20-41.rk (lige stykke): 2lm 19stm (20m)
42.rk: 2lm, 17stm, 2stm sammen (19m)
43.rk: 2lm, 2stm sammen, 16stm (18m)
44.rk: 2lm, 15stm, 2stm sammen (17m)
45.rk: 2lm, 2stm sammen, 14stm (16m)
40-60.rk: fortsæt med at tage ind som på de foregående rækker. Du har til sidst 2m tilbage.
Efterlad en lang ende til at sy ribben fast på sjælevarmeren.

 
 
Montering:
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
De to rib stykker sys på i hver sin ende, henover stykket med krydsede stm. Det er en fordel at sætte en sikkerhedsnål i starten, midten og slutningen at ribben mens du syr så den bliver holdt på plads.
 
Når begge ribstykker er monteret bukkes hele arbejdet på midten således at de to ribkanter på selve sjælevarmeren ligger mod hinanden. Nu sys de to ribkanter sammen, fortsæt med at sy op langs delen med udtagninger på ærmeribben. Stop med at sy når du når til det lige stykke, altså der hvor der ikke længere er ud- og indtagninger.
 
 
 
God fornøjelse!
 
 
  


søndag den 21. oktober 2018

3i1 Pandebånd


3i1 Pandebånd



Du kan følge mig på Instagram under navnet @ByKirsti og på Facebook under navnet ByKirsti.dk.

Når i deler billeder af ting lavet ud fra mine opskrifter, på Facebook, Instagram osv. må i meget gerne hashtag #ByKirsti eller tagge @ByKirsti. Jeg synes det er fedt at se hvad andre har lavet ud fra opskrifterne!

Design og ophavsretslige rettigheder tilhører Kirsti Testroote, www.ByKirsti.dk

Læs mere om copyright på mine opskrifter på min blog her

 
Du skal bruge:
- Hæklenål nr. 4,5

- Baby AlpakaMerino, Rooster Almerino baby 125m/50g.

 
Forkortelser:
m – maske
vlm – vendeluftmaske
bml – bagerste maskeled
lm - luftmaske
fm – fastmaske
hst – halv stangmaske
stm -stangmaske
rk. - række
gent – gentag

 
Hæklefasthed: i det mønster der er brugt i opskriften: 8rk x 11m = 5x5cm

Størrelser:
Nyfødt: Ca. 6,5cm x 30,5cm
0-6mdr: Ca. 6,5cm x 33cm
6-12mdr: Ca. 7,5cm x 36,5cm
1-3år: Ca. 7,5cm x 40,5cm
3-6år: Ca. 7,5cm x 42,5cm
6-12år: Ca. 7,5cm x 44,5cm
Voksen: Ca. 8,5cm x 50cm,

Tips:
- Str kan nemt varieres, ved at hækle et par ribber mere eller mindre, så pandebåndet bliver kortere eller længere.
-       Hvis du ønsker pandebåndet bredere eller smallere, kan du øge eller mindske antallet af lm med et lige antal (2,4,6 osv.)
-       Juster din hæklefasthed så den passer, ved at gå op eller ned i nål størrelse.
-       Efter hver række skal du have det antal masker, som du slog op fra start, husk vlm tæller som en maske, du vil altid skulle have et lige antal masker.

 
Grundopskrift:

Grundopskriften er ens på de 3 pandebånd.

Nyfødt, (0-6mdr), 6-12mdr, (1-3år), 3-6år, (6-12år), Voksen

Slå 14, (14), 16, (16), 16, (16), 18lm op. Slå løst op eller slå op med en nål der er 0,5 nr. større end den du hækler pandebåndet i.

1.rk: 1stm i 2.lm fra nålen, *1fm, 1stm* gent. ** rk ud. (OBS det kan være svært at se den maske, den sidste stm skal laves i)

Fra nu af hækles alle masker i bml.

2.rk: vend med 1lm, spring 1stm over, *1stm i næste fm fra forrige række, 1fm i næste stm fra forrige række* gent. ** til du når til vlm, lav 1stm i vlm.

Gentag 2. række til arbejdet måler ca 30,5cm, (33cm), 36,5cm, (40,5cm), 42,5cm (44,5cm), 50cm. For at få en pæn finish når pandebåndet sys sammen skal du slutte med et lige antal rækker, da hver rib er = 2rækker.
Arbejdet ser nu således ud.

Nu skal du vælge hvilken af de tre stile du gerne vil lave.




Basis modellen - her syes de to ender blot sammen.


 

Twist modellen – drej den ene ende en halv omgang og sy herefter enderne sammen.

 
 



Sløjfe modellen – Sy pandebåndet sammen som basis modellen.
Herefter skal du hækle et bånd, der monteres rundt om pandebåndet og giver sløjfeeffekten.
Bånd:

Slå 4, (4), 4, (4), 5, (5), 5lm op

Alle masker hækles i begge maskeled.
1.rk: 1hst i 2.lm fra nålen, 2hst, (2hst), 2hst, (2hst), 3hst, (3hst), 3hst
2-12.rk: vend med 1lm, 3hst, (3hst), 3hst, (3hst), 4hst, (4hst), 4hst

Hvis båndet er for løst kan du hækle en række eller to færre.

Sløjfen laves således:


 

Fold forsiden af pandebåndet sammen på midten.
 
 
Buk siderne ned 
Placer nu båndet rundt om det foldede stykke og sy det sammen.

 
 

 

God fornøjelse!
 
 


 

mandag den 11. juni 2018

Anmeldelse af kludebog



 Update: der er nu kommet en ny udgave hvor fejlene i opskrifterne er rettet.

For et par måneder siden blev jeg kontaktet af Dorte, der er forfatteren bag bogen 'Kludekræmmerens nemme klude'. Hun spurgte om jeg havde lyst til at anmelde hendes nye bog, og selvfølgelig havde jeg det.
Jeg foretrækker strikkede klude frem for hæklede, så at prøve de skønne mønstre i bogen har været super fedt.

Hvorfor foretrækker jeg så de strikkede fremfor hæklede? Egentlig er svaret ret kort, de strikkede bliver ikke lige så tunge, og er ikke lige så lang tid om at tørre som de hæklede er. Der er ikke noget værre end en sur våd karklud og det synes jeg hurtigt de hæklede bliver, mens de strikkede klude ikke har samme tendens.

I bogen står der at den henvender sig til 'næsten begyndere'. Dette understøttes fint af, at den starter med en god beskrivelse af forudsætninger, materialer og vaskeanvisning. I disse afsnit besvares flere at de spørgsmål, man ofte ser i diverse fora omkring klude. Denne indledning efterfølges af en rigtig fin beskrivelse af de teknikker og begreber der er brugt i bogen.

Selve opskrifterne er delt i tre afsnit, hvilket giver et fint overblik.
Herefter bliver det dog lidt forvirrende, for nogen klude har et nummer og er angivet i indholdsfortegnelsen, mens andre ikke er. Derudover er der på nogen klude angivet sværhedsgrad, mens der på andre klude ikke står angivet hvor svære de er. Sidst men ikke mindst, er der til nogen klude både diagram og en skreven opskrift, mens der til andre kun er den skrevne opskrift. Det er primært i det første afsnit med 'begynderklude' at dette gør sig gældende.

Mønstrene i bogen er super søde, der er lidt for enhver smag og et plus er helt sikkert, at der er nye mønstre jeg ikke har set før.
Inden denne anmeldelse har jeg strikket fire af kludene fra bogen, for at se hvordan opskrifterne var beskrevet, og om de var nemme at gå til. Jeg valgte mønstrene ud fra hvilke jeg synes var søde og det blev til Skæve Streger, Harlekin, Perlerib og Illusion som i ser på billedet herunder i nævnte rækkefølge.



Desværre var der fejl i 3 ud af de 4 opskrifter jeg havde valgt at lave. I 'Perlerib' var antallet af masker jeg skulle slå op forkert. Der stod at jeg skulle slå 74m op men antallet af opslåede masker skulle være deleligt med 4. I 'Skæve Streger' manglede der angivelse af to masker til sidst i pind 3 og i 'Illusion' passede kanten på kluden på billedet, ikke med den kant der var lavet i opskriften. Billedet vidste 6 retpinde mens opskriften beskrev perlestrik.

Hvis jeg skulle give bogen stjerner ud af 5, vil den få 3. Mest af alt pga. de fejl jeg støtte på i opskrifterne. Når jeg anskaffer mig en strikkebog, har jeg en forventning om, at der ikke er fejl i opskrifterne. Selvfølgelig kan der være en enkelt smutter, men at støde på fejl i 3 af de 4 opskrifter jeg har prøvet, synes jeg er for meget. Om fejlene går igen i resten af bogen, eller om jeg bare har været uheldig at ramme de opskrifter med fejl i, er svært at sige. Som øvet strikker har jeg kunne se mig ud af de fejl jeg støtte på, men hvis man er 'næsten begynder' som bogen henvender sig til, så har fejlene betydning.
Som tidligere nævnt savnede jeg noget kontinuitet i forhold til opbygningen omkring opskrifterne.
At der var så mange søde mønstre i, er klart det der har trukket op, og det bliver en bog jeg vender tilbage til, for der er stadig en masse mønstre jeg gerne vil prøve.

Kan jeg anbefale bogen? Hvis du kan leve med fejl i nogen af opskrifterne og at printe et ark med fejlrettelser så helt sikkert ja, for mønstrene er super skønne. Rettelser til bogen finder i her, hvor bogen ligeledes kan bestilles.



søndag den 13. maj 2018

Giveaway i samarbejde med We are knitters





Så blev det tid til en ny giveaway hos mig.
Denne gang har We are knitters været så søde at sponsorere et Sommer Scarf kit i valgfri farve.
I kan læse mere om hvad jeg synes om kittet her.

Konkurrencen løber her på bloggen, samt på Facebook og på min Instagram og der vil blive trukket en vinder i blandt alle deltagere.

I er velkomne til at deltage alle tre steder og derved øge jeres vinderchancer.

• Alt i skal gøre for at deltage her på bloggen er følgende:

- følge bloggen
- skrive en kommentar hvor i fortæller hvilken farve i ville vælge hvis i vandt. Farverne finder i her.

• Sidste chance for at deltage er søndag d. 20/5-18 •






lørdag den 12. maj 2018

Sommer Scarf på nålen

Er der noget bedre end når posten kommer med pakker med garn? Ikke hos mig.....eller kæresten er nok ikke heeeeeelt enig. Spørger i ham, så tror jeg han vil sige, at jeg har mere end rigeligt garn. Men hey,  lets be honest, man kan aldrig få nok garn! Aldrig, som i aldrig nogensinde, har jeg ikke ret?!
Så jeg behøver vel ikke sige at jeg blev glad da pakken fra We are knitters lå og ventede på mig i garagen derhjemme.

Jeg har valgt kittet med mint farvet garn. Det var svært at vælge for der var rigtig mange skønne farver, men jeg ender ofte med at vælge 'de sikre farver'. Med sikre farver mener jeg, dem jeg plejer at bruge. Egentlig burde jeg prøve at være lidt mere modig på farvefronten.
Hvad gør i? Holder i jer til bestemte farver, eller er i mere modige end jeg? 


Da jeg åbnede posen med kittet til Sommer Scarf blev jeg virkelig positivt overrasket. Der er bare alt man skal bruge, selv nåle til at sy ender ind med. Mit førstehåndsindtryk af garnet var at det var super lækkert, og nu hvor jeg er begyndt på tørklædet må jeg siger det lever helt op til forventningerne. I skal dog være opmærksom på, at der er en lille fejl i den skrevne opskrift kontra diagrammet. Det er diagrammet der passer.


Det lille ekstra..... Jeg er helt vild med de klistermærker der var med i pakken og ja jeg ved jo godt at klistermærker ikke har en rygende fis at gøre med at hækle, men især citatet i midten af arket 'I knit but my favourite hobby is collecting yarn' er bare så spot on mig.




Nu er jeg lidt nysgerrig. Hvad ligger i vægt på når i bestiller garn, tilbehør og hækle-/strikkekits? Går i efter prisen, kvaliteten, handler i hvor i plejer?

For mit eget vedkommende kommer det meget an på hvad jeg skal lave. Til tøjdyr i almindelig bomuld stiller jeg sjældent de store krav, udover at garnet skal være til at arbejde med uden det skiller og at der ikke er en masse knuder i det. Når jeg laver ting som tørklæder, sjaler, tæpper o.lign så ligger jeg dels vægt på prisen, men nok mest af alt på kvaliteten af garnet.