Jeg har gjort det, jeg har gjort, jeg har virkelig gjort det!
Hvad er det så jeg har gjort...jo jeg har lavet min første strikkeopskrift.
Det kom sig af at der var en der gerne ville bestille nogle babystrømper men i stedet for det mønster de havde ville hun gerne have et andet mønster fra nogle tubestrømper så jeg måtte igang med selv at snedkerere en opskrift.
Opskriften er til fri afbenyttelse, men må kun kopieres til privat brug. Brug af billedet, af de færdige strømper og link til opskriften er tilladt.
Størrelse: 0-3mdr (3-6mdr)
Garn: Trunte, alternativt Lanett
Strømpepind: 2,5
Slå 40 (44) masker op, fordel maskerne på de 4 strømpepinde, 10m (11m) på hver pind.
Omg. 1-3: *2r, 2vr*
Mønstret forskydes 1m mod venstre
Omg. 4-6: 1vr *2r, 2vr* forsæt omg. rundt slut med 1vr
*Forskyd igen mønstret 1m mod venstre. Strik 3 omg med r over r og vr over vr* gent. fra *-* til arbejdet måler 9cm for langt skaft.
Ønskes skaftet kortere stopper man blot ved den ønskede længde.
Hælen:
Strik 9 pinde glat over 20m (22m), begynd indt. på vrangsiden.
Indtagning:
1.p: 12vr (13vr), 2vr sm, 1vr, vend
2.p: 1rla, 5r, 1rla, 1r, træk den løse m over, 1r, vend
3.p: 1vla, 6vr, 2vr sm , 1r, vend
4.p: 1rla, 7r, 1rla, 1r, træk den løse m over, 1r, vend og fortsæt på denne måde til alle masker er strikket.
Der skal nu være 12m (14m) på pinden.
Slå 7m op på 1. side af hælen, fortsæt med mønster over vristen, slå 7m op på 2. side af hælen.
Fordel hælens masker på 2 pinde således at der er 13m (14m) på hver pind.
Kile:
Omg. starter midt under foden, altså mellem de to pinde hælmaskerne er fordelt på.
1. omg: Strik ret indtil der mangler 3m. 2r sm, 1r. Strik mønster over foden. 1r, 2r drejet sm, vristen, fortsæt med r pinden ud.
2. omg: Ret over hælens masker, mønster over vristen.
Gentag de 2 omg. indtil der er 10m (11m) på hver pind.
Foden:
Fortsæt i ret under foden og med mønster over vristen til arbejdet måler ca 5,5cm (6,5cm) fra opslagningskanten.
Tåen:
*2r, 2r sm* gent. omg. rundt
3 omg. ret
*1r, 2r sm* gent. omg. rundt
3 omg. ret
*2r sm* gent. omg. rundt
Bryd garnet, træk tråden igennem maskerne, stram til og hæft enderne.
Tip: for at undgå huller ved opslagskanten langs hælen, kan de opslåede masker strikkes drejet ret.
Jeg håber ikke der er nogen fejl i opskriften men finder du en fejl så send mig endelig en mail så den kan blive rettet.