HTML
søndag den 19. september 2021
Amigurumi skatte 2 - 15 nye hæklede dyr du vil elske
fredag den 4. december 2020
Strik med lækre detaljer
Denne gang gør jeg noget jeg ikke plejer, nemlig at lave en anmedelse af en bog uden selv at have lavet noget fra den. Personligt foretrækker jeg normalt at have siddet med en opskrift fra den bog jeg anmelder, for bedre at få en ide om hvordan de er opbygget. Men de projekter jeg vil lave fra den her bog, er simpelthen for store, til at presse ind imellem mine andre nuværende projekter. Omvendt så er mit umiddelbare indtryk af bogen at det er en keeper, så jeg synes i skulle have en anmeldelse af den.
Bogen hedder Strik med Lækre detajer - Monteringsfri strik med innovative teknikker og er skrevet at Pernilles Cordes der har Instagram profilen Designbypernillecordes. Noget af det jeg fandt super interessant ved mange af opskrifterne er det enkle klassiske udtryk, men alligevel tilføjet nogen fine detaljer uden at det "bliver for meget". Hvad der er "for meget" er jo meget individuelt og et ret abstrakt begreb, det er jeg klar over, men for mig betyder det at det strikkede ikke er fyldt med en masse mønster i en masse forskellige farver i en pærevælling.
Noget andet jeg er fan af i den her bog er at alle 23 modeller er monteringsfri. Jeg er virkelig dårlig til at montere strik så det bliver pænt. På en eller anden måde får jeg altid syet det sammen så der kommer en tyk fed pølsekant der hverken er særlig køn eller behagelig.
Opskrifterne er sat meget overskueligt op underoverskrifter, om man vil, så man hurtigt kan danne sig et overblik over metode, størrelser, garn, arbejdsgang mm. Ved hver opskrift er der ideer til måder man kan ændre modellen så den får et andet udtryk og der opfordres til at man selv kaster sig ud i at gøre modellerne personlige. Det synes jeg er fedt.
Nogle af de modeller i bogen jeg synes er rigtig flotte er Soft wave sweater, Stripped tee, Soft line sweater og Everyday sweater. I kan helt sikkert finde dem på Pernilles instagram.
Sidst i bogen er der en meget omfattende gennemgang af teknikker. For at nævne nogen af teknikkerne er der ærmekonstruktioner, forskellige måder at lave opslagning og aflukning, perfekte kanter (who doesn't wan't that) og dekorative ind- og udtagninger. Der er virkelig gået i detaljen og suppleret med billeder så man nemt kan se hvad der menes. Derudover kan man finde teknikkerne som videoer på Englegarn.dk
Bogen er som skrevet en keeper og jeg kommer helt sikkert til at lave flere modeller fra den.
Bogen er sponsoreret af Turbine.dk. I kan læse mere om hvordan jeg forholder mig til sponsorerede indlæg her.
Strikket julepynt
Bogen er sponsoreret af Turbine.dk. I kan læse mere om hvordan jeg forholder mig til sponsorerede indlæg her.
mandag den 16. november 2020
Moderne broderi - på strik og tøj
Noget jeg godt kan lide ved bogen er at den også indeholder strikkeopskrifter som passer godt til broderierne. Jeg er ikke sikker på at bogen havde været en keeper hvis det udelukkende var broderi mønstre, men kombinationen af strikkeopskrifter og broderi mønstre er rigtig god.
Herfra får bogen en anbefaling hvis man er til det feminine og elsker upcycling.
Bogen er sponsoreret af Turbine.dk. I kan læse mere om hvordan jeg forholder mig til sponsorerede indlæg her.#BYSTRIK
fredag den 6. november 2020
Witre Design - En strikkers år
søndag den 14. juni 2020
Harry Potter - Magi på pindene
mandag den 16. marts 2020
Amigurumi skatte - 15 hæklede dyr du vil elske
Da pakken med den her bog kom og jeg åbnede tænkte jeg bare, hold nu k*** hvor er den fed! Den er lyserød - whats not to like, right? Og så er der bare de sødeste amigurumier i!
Faktisk skulle anmeldelsen have været lavet for 14 dage siden, men vi er simpelthen så ¨heldige¨ at have været ramt af fnat, hvilket har betydet at jeg har måtte vente og så nøjes med at strikke karklude der kan kogevaskes indtil vi var færdig behandlede.
Nå men nu til boganmeldelsen af 'Amigurumi skatte - 15 hæklede dyr du vil elske'! Og ved i hvad? Jeg har fået lov at låne sønnens gamer pc, så jeg skal ikke sidde og vente 5min, hver gang jeg skal uploade et billede, ligesom når jeg bruger min bærbar!
Bogen indeholder en materiale liste, med beskrivelse af de materialer der skal bruges. Derudover er der et 'godt at vide' afsnit, der forklare hvordan bogen og opskrifterne er opdelt. Dette er et klart plus for begyndere, og er man begynder kan det anbefales at læse dette afsnit, da det vil besvare spørgsmål der måske ellers vil komme senere.
Som i mange hæklebøger er der en fin 'hækleskole', det der er særligt her er at ved hver maske er der en QR kode man kan scanne og så få vist en video, hvis man er en af dem der lære bedre visuelt. Derudover er der QR koder til alle figurerne som man kan scanne og se eksempler på hvilke farver og tilbehør andre har valgt. Det er en super måde at blive inspireret på.
Opskrifterne er inddelt i 3 sværhedsgrader, så der er noget for enhver, uanset om man er øvet eller begynder.
Selve opskrifterne er bygget meget overskueligt op så det er nemt at se hvor man er nået til og tjekke om man har det rigtige antal masker efter hver omgang.
Derudover er der meget udførlig billedbeskrivelser af hvordan montering m.m. skal laves, så med lidt stædighed vil begyndere sagtens kunne kaste sig ud i de lidt sværere figurer også.
Bogen er sponsoreret af Turbine.dk, i kan læse mere om hvordan jeg forholder mig til sponsorerede indlæg her.
fredag den 29. november 2019
Edwards nye menageri
Bogen indeholder 50 opskrifter på skønne dyr. Noget som jeg synes er ret fedt, det er at der i starten er en grundopskrift på krop og arme/ben som går igen i stort set alle opskrifterne. For begyndere tænker jeg, at det må gøre det væsentlig nemmere at overskue nogle af de mere avancerede teknikker der er brugt og steder hvor man skal koncentrerer sig om at tælle rigtigt, og finde ud af hvor garnet skal sættes til.
Bogen er opdelt i tre niveauer/sværhedsgrader. Personligt synes jeg det er lidt svært at gennemskue, hvad der ligger til grund for opdelingen af opskrifterne. I starten af bogen er der en forklaring på dette, men det synes jeg kun jeg blev en anelse klogere af. Det giver stadig indtryk af en smule tilfældighed i forhold til om det enkelte dyr ender i det ene eller andet niveau.
Dyrene i bogen er alle hæklet i Toft garn. I bogen er der en rigtig fin beskrivelse, af hvilket garn du kan bruge for at få det færdige arbejde i forskellige størrelser. Der er angivet fire forskellige størrelser, hvor der er anvendt garn der spænder fra 25-50m/50g på nål 8mm til 150-200m/50g på nål 2mm.
lørdag den 23. november 2019
Hæklede fugle
onsdag den 23. oktober 2019
Hæklede tæpper i striber
Vil jeg anbefale bogen? Ja helt sikkert, det er fede farver og mønstre og opskrifterne er nemme at gå til.
Bogen er sponsoreret af Turbine.dk. I kan læse mere om hvordan jeg forholder mig til sponsorerede indlæg her.
mandag den 24. juni 2019
Hæklede lækkerier til boligen
Bogen har ligget og kigget på mig i noget tid, og egentlig er det meste i den slet slet ikke mig, men åhhh alle de skønne farver, dem kan man kun blive glad i låget af.
Jeg har kigget lidt på Twinkies hjemmeside og hendes Instagram og præcis som forventet ud fra bogen, er begge dele spækket med pangfarver og opskrifter på pudsige ting.
I bogen Hæklede lækkerier til boligen finder du 20 opskrifter på ting til hjemmet. Bogen er inddelt i kapitler med ting til henholdsvis køkkenet, stuen, badeværelset og kontoret. Derudover er der til sidst en lille hækleskole som gennemgår de mest almindelige masker og teknikker.
Det gennemgående tema i bogen er i min optik kitsch med kitsch på. Der er virkelig knald på de glade farver og stort set alle opskrifter er funktionalitet gemt i føde- og drikkevarer.
Bogen er sponsoreret af Turbine.dk. I kan læse mere om hvordan jeg forholder mig til sponsorerede indlæg her.
søndag den 2. juni 2019
Anmeldelse af tubegarn og hæklenål
Jeg gik lidt i tænkeboks omkring hvordan den bedste måde at lave en anmeldelse ville være, og blev enig med mig selv om at det næsten måtte være ved at lave en opskrift af garnet.
Jeg valgte at lave en opskrift på en kurv, da mit umiddelbare indtryk af garnet var at det var stift nok til at kunne holde på formen.
Denne kurv blev resultatet og opskriften finder i lige her.
Den ergonomiske hæklenål fra Prym er en størrelse 10mm og har en længde på 18cm.
Tubegarnet fås i 4 farver, Grøn mix som jeg har valgt, knækket hvid, mørk blå mix og lilla. Garnet består af 60% bomuld og 40% polyester, er 10-12mm bredt og hult.
Et nøgle har en løbelængde på 120m/550g og har en strikkefasthed på 10m x 12p = 10x10cm.
Der er anbefalet en pindestørrelse på 12-15mm og en hæklenål størrelse på 10-15mm.
Garnet tåler 30 graders maskinvask.
Ganske som forventet, var garnet super velegnet til at hækle kurve i. Det holder virkelig godt på formen, så man undgår at kurven klasker sammen.
I og med at garnet holder så godt på formen, er det også lidt hårdt for hænderne at arbejde i og jeg var i den forbindelse meget glad for den ergonomiske hæklenål. Den lå godt i hånden og den skred ikke når tubegarnet skulle trækkes igennem maskerne.
Andre ting jeg kunne forestille mig at garnet vil være godt til er: måtter, gulvtæpper, indkøbsnet o.lign.
Der er en rest garn tilbage fra kurven, og jeg går lidt og leger med tanken om at prøve, at lave en kurv hvor jeg trækker et plastikrør igennem garnet, og derefter hækler rundt om med en tynd kontrasttråd. Jeg skal bare lige se om nogen af mine akvarie buddies har noget rør liggende jeg kan prøve med.
Produkterne i dette indlæg er sponsoreret af Just one more row . I kan læse mere om hvordan jeg forholder mig til sponsorerede indlæg her.
lørdag den 11. maj 2019
Strikkeboksen - jeg er fan
Måske kan i huske at jeg tilbage i februar lavede en anmeldelse af Hækleboksen, og at jeg var kæmpe fan af den.
Denne gang har jeg fået lov at lave en anmeldelse af strikkeboksen. Konceptet er det samme som med hækleboksen, du får boksen tilsendt hver måned og det er en overraskelse hvad der er i.
Farverne i denne måneds boks er lige mig og jeg skal helt sikkert lave sjalet der var i boksen. Jeg er lidt i tvivl om sweateren er min stil, så lige nu overvejer jeg at bestille 3 ekstra nøgler af det cotton merino garn der var i. Jeg var nemlig lige inde på Mayflowers hjemmeside og kigge opskrifter og jeg er lidt faldet for en patentstrikket sweater derinde, der er lavet i netop det garn der var i boksen. Men som de fleste strikkere nok ved er patentstrik lidt mere garnkrævende.
For et par uger siden modtog jeg for øvrigt deres bomuldspakke. Jeg nævnte den dengang på Instagram og facebooksiden men jeg tænkte jeg lige ville nævne den igen her.
Konceptet er en anelse anderledes end med deres hækle- og strikkebokse. Her vælger du nemlig selv
10 nøgler af Mayflowers 8/4 bomuldsgarn for 159kr inkl. fragt. Det betyder at det ikke er en overraskelse, til gengæld er du helt selv herre over hvilke af de 56 forskellige farver du får.
Når man er aktivt medlem af en af de tre pakker/bokser (strikkeboksen, hækleboksen eller bomuldspakken) får man 25% rabat i deres garnshop. Det er jo en kæmpe fordel når man som jeg overvejer at bestille ekstra af det garn der var med i strikkeboksen denne måned.
Hvis du har fået lyst til at bestille næste måneds strikkeboks kan du gøre det lige her
Min strikkeboks og bomuldspakken er sponsoreret af Strikkeboksen.dk . I kan læse mere om hvordan jeg forholder mig til sponsorerede indlæg her.
søndag den 10. marts 2019
Picapau og dyrevennerne
Picapau og dyrevennerne er bogen i får en anmeldelse af i dag.
Bogen indeholder opskrifter på 20 farverige dyr fra hele verden og jeg er fan! Jeg foretrækker jo at hækle noget fra de bøger jeg laver anmeldelser af, da jeg mener at de giver et meget bedre grundlag for en anmeldelse.
Denne gang var det simpelthen så svært at vælge hvilken af de skønne dyr jeg skulle hækle, så jeg måtte have sønnike med på råd. Først vil jeg lige sige at det egentlig er lidt pudsigt for jeg elsker at hækle dyr, men jeg hader montering, som i HADER, og hvad vælger junior? Han synes at jeg skulle hækle Gertrude Drage, det dyr i hele bogen, med allermest montering. Resultatet blev rigtig godt synes jeg, men hvor har den også ligget længe og kigget på mig, før den fik monteret andet end hovedet.
Bogen starter med en fin og meget grundig gennemgang af redskaber og materialer.
En ting jeg er kæmpe fan af i den her bog, er at der er en oversigt og hvad de forskellige størrelser på hæklenåle svarer til i Storbritannien og Nordamerika. Derudover er der også en oversigt over måden garn kategoriseres på internationalt. Dette er guld værd for os der hækler efter engelske opskrifter da der ofte er angivet at der bruges lace, fine, bulky osv. og det er, i hvert fald for mig, ikke altid til at gennemskue hvad det svare til.
For begynderen kommer der herefter en grundig gennemgang, af de forskellige masker og teknikker der bruges i bogen. Der vises også hvordan man laver de fine X-formede fastmasker som kendetegner dyrene i Picapau serien. Efter denne gennemgang er der endnu en oversigt der oversætter fra internationale termer til danske, denne gang er der tale om hvad maskerne hedder på forskellige sprog. Der er angivet maskernes navne på Nordamerikansk, Britisk, Latinamerikansk, Dansk og i symboler.
Yan Schenkel, bogens forfatter opfordrer til at man eksperimentere med andre typer af materialer, end hun har valgt. Hun opfordrer til at man kaster sig ud i at lege med opskrifterne, og bruger dem som udgangspunkt til egne ideer.
Hvis man ikke har mod på det, er der ved hver opskrift angivet størrelse på det færdige projekt, samt præcis hvad du skal bruge af garn, øjne, fyld mm. til det specifikke dyr.
Nogle af opskrifterne skal man have tungen lige i munden, men da opskrifterne har gode billedvejledninger gør det, det nemmere for begyndere at være med.
Hvad synes jeg så om bogen?
Jeg er fan, kæmpe fan! Dyrene er alle så skønne og der er lidt for ethvert niveau, uanset om man er begynder eller mere øvet.
For min skyld kunne der godt have været færre billedbeskrivelser af masker og teknikker men de skulle helt sikkert ikke undlades af hensyn til begyndere.
Hvis jeg skulle sætte en finger på noget, skulle det nok være at teksten i opskrifterne står ret tæt, så det kan være svært at holde styr på hvor man er nået til. Det er selvfølgelig noget der kan klares med en post-it men det ødelægger lidt overskueligheden.
Jeg er vild med alle de oversættelser fra danske begreber til internationale, da det er super rart at have samlet et sted og så synes jeg det er fedt at forfatteren bruger meget plads på at "snakke" om materialer og garntyper.
Hvis jeg skal give den stjerner, får den 4,5, havde omgange og rækker i opskrifterne været opdelt med et mellemrum, havde den fået 5.
Ville jeg selv kaste penge efter bogen? Helt klart JA!
Bogen er sponsoreret af Turbine.dk. I kan læse mere om hvordan jeg forholder mig til sponsorerede indlæg her.
søndag den 24. februar 2019
Hæklet Nordisk Påskepynt
I kan måske huske at jeg i december lavede en anmeldelse af forgængeren Hæklet Nordisk Julepynt og at jeg var ret vild med den?
Hæklet Nordisk Påskepynt er opbygget på samme måde som forgængeren, hvilket er et plus da det hele virker genkendeligt hvis man har bogen Hæklet Nordisk Julepynt.
Bogen indeholder 10 opskrifter med forskellige anvendelsesmuligheder og mønstre. Opskrifterne på påskepynten er opdelt i 3 sværhedsgrader så der er noget til alle niveauer. Jeg vil dog mene, at hvis man er den stædige type, vil man selv som let øvet og måske begynder sagtens kunne kaste sig ud i alle opskrifterne.
Hvis man er i tvivl om noget er kan man finde videoguides på Krea Deluxes hjemmeside og få hjælp derigennem, hvilket er super fedt.
Ligesom forgængeren er bogen tyk og når man åbner den ser man hurtigt at grunden er den samme som i Hæklet Nordisk Julepyt. Selve opskrifterne er skrevet med en god størrelse skrift og med god afstand mellem beskrivelserne af hver omgang. Dette gør opskrifterne meget overskuelige og lette at følge.
Hver opskrift indeholder ikke blot en materiale beskrivelse, men også en beskrivelse af hvor mange gram af de forskellige farver garn der skal bruges. Dette er noget jeg er stor fan af, da projekterne i denne bog er oplagte til at man kan få brugt lidt af alle sine garnrester.
Som i nok har bemærket laver jeg meget sjældent en boganmeldelse uden at have afprøvet en eller flere opskrifter fra bogen og i skal da heller ikke snydes for at se hvad jeg har lavet fra Hæklet Nordisk Påskepynt.
Jeg valgte at lave de små påskedyr. De er simpelthen så søde og super hurtige at lave.
Bonus info: Hvis man lige laver dem to omgange højere passer de også i størrelsen til Trøstemus projektet.
Bogen er sponsoreret af Turbine.dk. I kan læse mere om hvordan jeg forholder mig til sponsorerede indlæg her.































