HTML

fredag den 30. marts 2012

Husk mine 3 giveaways

Har du husket at deltage i mine 3 giveaways? Hvis ikke så skynd dig og være med. Der mangler kun 15 faste læsere før der trækkes lod om et perlebillede med valgfrit motiv.

D. 15/4 trækkes der lod om neglepynt så neglene kan blive sommerklare.

D. 1/5 trækkes de 4 vindere af min forårs giveaway, hvor der kan vindes ting som armbånd, hobbyting og grydelapper

tirsdag den 27. marts 2012

En tur ved vandet

Vi var en lille tur ved vandet idag og selvfølgelig skulle Noah lige dyppe tæerne!



lørdag den 24. marts 2012

Stjernesjal

Så blev stjernesjalet endelig færdig.

Det var en bestilling fra en dame der skulle bruge det til en konfirmation så der var jo en tidsfrist på hvornår det senest skulle være færdig. Selvom jeg har lavet det to gange før så havde jeg ingen ide om hvor længe det ville tage at lave det. Heldigvis er det blevet færdig i god tid.

Nu ligger det til tørre i stræk så det bedre holder formen.

Design/navne mærker -hvor??

Jeg har en gang fået nogen mærker i gave til at sy i de ting jeg laver, men jeg er ikke rigtig tilfreds med dem da der står hele mit almindelige navn på.

Mit spørgsmål er hvor køber i andre jeres design/navne mærker?? Hvad giver i for dem?

fredag den 23. marts 2012

Verdens grimmeste bamse

Damn jeg tror sg* jeg kunne vinde i konkurrencen om årets grimmeste bamse!


Jeg er igang med mission 'hjælp-min-mor-med-at-komme-af-med-stof og sidder på 1.sal hos de gamle da den lille rødhårede beslutter at han også vil sy noget. Vi når frem til en bamse da jeg nogenlunde kan tegne omridset af sådan et kræ.

Med sine 5år er vi ude i et meget simpelt sy projekt og jeg synes selv jeg har gjort det simpelt, formen er lige til og ikke for stor og jeg har riet de to sider sammen for at undgå sikkerhedsnåle.
Jeg viser ham hvordan han skal gøre og tror så ( indrømmet, meget naivt kl. 18.00 og med en træt, sulten dreng) at jeg kan gå videre med mit eget projekt men næh nej. Han har lavet to sting, og i løbet af de to sting er nålen røget af to gange, hvorefter han konkludere at det gider han ikke.
Helt ok skatter du kan lave videre imorgen men næh nej det kunne jeg tro blev løgn. Efter hans mening kunne jeg jo lige sy den og efter et halvhjertet forsøg på at sige nej måtte jeg indse at jeg lige så godt kunne sy den for jeg ville ik få ro før den var færdig!

Da bamsen så var færdig gik han stolt rundt og viste hvad HAN havde lavet....

Her er resultatet af verdens grimmeste, hurtigst syede tingest (bamse)!

Forårets første planter er sået

Så er årets første tomater og agurker plantet og står i solen i vindueskarmen.

Noah og jeg har et mini drivhus hver.

Mindrivhusene er fra Aldi til 11.95

torsdag den 22. marts 2012

Giveaway neglepynt

Jeg er simpelthen kommet i forårshumør af al den dejlige sol så jeg har besluttet at lave endnu en giveaway her på bloggen.

Udtrækningen.
Vinderen trækkes d. 15/4!
Nu til præmien.
Denne gang er præmien en blandet pakke med neglepynt så vinderen rigtig kan få flotte sommer negle.


Lodderne.

I denne konkurrencer kan man få lodder på flg. måde:

Kommentar + fast læser via GFC = 1 lod
Kommentar + fast læser via Bloglovin og like indlægget på Bloglovin (det lille røde hjerte) = 1 lod
Link fra egen blog til giveawayen med billede af præmien = 1 lod
'Synes godt om' ByKirsti (denne blog) på facebook = 1 lod
'Synes godt om' ByKirsti (min hjemmeside) på facebook = 1 lod
Link (via FB eller blog) til min hjemmeside ByKirsti = 1 lod

Der kan altså samles 6 lodder.
OBS: husk at skrive en kommentar herunder med kontaktoplysninger og antal lodder du deltager med. Det er dit eget ansvar at angive kontakoplysninger så det er muligt at komme i kontakt med dig.

Har det ikke været muligt at komme i kontakt med vinderen 7 dage efter udtrækningen trækkes der en ny vinder.
Sender kun i DK

Husk mine to andre giveaways hvor i kan vinde perlebillede og giveawayen hvor der trækkes 4 vindere af forskellige ting.

Landsindsamling på søndag

Kræftens bekæmpelse holder landsindsamling op søndag d. 25/3 og i kan stadig nå at melde jer som indsamlere.


I løbet af det seneste år er min svigermor, en kammerats far og en ven af familien døde af kræft og en i den nærmere familie har fået konstateret kræft. Alle har de været omkring de 60år hvilket efter min mening er en al for tidlig alder at dø i!

Hver 3. dansker får konstateret kræft og det er bestemt ikke kun naboen det rammer. Selvom dette måske nok er et indlæg i den dystre ende vil jeg slå et slag for landsindsamlingen på søndag.

Meld jer som indsamlere og lav en hyggelig familietur ud af det.

tirsdag den 20. marts 2012

En ny blog

Vi husker jo nok alle da vi var nye i blogland!

Jeg er stødt på denne søde pige der har bloggen http://triple-l-l-l.blogspot.com/. Det kan jo være svært at finde nye læsere til ens blog når man er ny blogger og vi kommer jo ikke udenom at blogging er sjovest når man får en kommentar i ny og næ.

Kig forbi hendes blog, smid evt en kommentar

mandag den 19. marts 2012

Fodboldkort

Samler jeres drenge også på fodboldkort???
Noah er med sine 5år nok lige det yngste i forhold til målgruppen for fodboldkort men da mine forældre plejebarn på 9år samler på dem ja så gør Noah også. Han samler og samler og jeg synes der er rigtig mange gode aspekter ved de skide kort men for ind i 'dernede hvor der er meget varmt' var der ikke en der kunne have advaret mig om at inden den ene mappe er samlet færdig udkommer der en ny?????

Først var det champions league 2011/2012 som han vist kom igang med lidt sent og nu samler han både champions league og EM kortene.

I starten går det jo meget nemt med at få nye kort men jo flere de får jo flere gengangere er der, heldigvis har jeg fundet en biks hvor man kan købe de der kort enkeltvis så man kan nøjes med dem man mangler!

Når nu man er fodboldstjernen Noah så skal man jo også have sit eget champions league kort så se lige min egen lille 'Rising Star'


Hvis i andre ligger inde med fodboldkort bytter Noah meget gerne.
Er interessen hos jeres drenge dalet køber han dem også gerne til en fornuftig pris f.eks. 1kr pr kort eller sådan noget.

søndag den 18. marts 2012

En ny hobby

Jeg har besluttet at gå igang med at lave patchwork. Mit kendskab til det begrænser sig til en umulius og en dækkeserviet jeg lavede for nogle år siden på et kursus!

Jeg har været ude og købe lidt stof og skumgummi firkanter. Meningen er at det skal blive til sanseklodser. Jeg har en ide men jeg er lidt spændt på resultatet.

Før jeg kan komme igang med klodserne skal stjernesjalet laves færdig.

I får lige lidt billeder af de nyindkøbte materialer!


lørdag den 17. marts 2012

Forårs giveaway

Som jeg skrev da jeg trak vinderen af sidste giveaway ville der snart komme en ny og her er den så.

Udtrækningen.
Vinderne trækkes d. 1/5!
Jeg trækker fire vindere. Nr. 1 vælger først, nr. 2 vælger som den anden osv.

Nu til præmien.
Denne gang vil der være 4 præmier.

Præmie 1: Glasperlesæt til smykker.

Præmie 2: Broderi kit

Præmie 3: Armbånd med glasperler

Præmie 4: Hæklede grydelapper og Hello Kitty slikkepind.


Lodderne.
I denne konkurrencer kan man få lodder på flg. måde.

Kommentar + fast læser via GFC = 1 lod
Kommentar + fast læser via Bloglovin og like indlægget på Bloglovin (det lille røde hjerte) = 1 lod
Link til giveawayen med billede af præmien = 1 lod
'Synes godt om' ByKirsti på facebook = 1 lod
Link til min hjemmeside ByKirsti = 1 lod

Der kan altså samles 5 lodder.

For at et link er gældende skal der linkes fra blog og/eller facebook.

OBS: husk at skrive en kommentar herunder med kontaktoplysninger og antal lodder du deltager med. Det er dit eget ansvar at angive kontakoplysninger så det er muligt at komme i kontakt med dig.
Har det ikke været muligt at komme i kontakt med vinderen 7 dage efter udtrækningen trækkes der en ny vinder.

Sender kun i DK

Husk min anden giveaway hvor i kan vinde et perlebillede med motiv efter eget valg.

torsdag den 15. marts 2012

Og vinderen er....

Det er skønt at se at der kommer flere og flere faste læsere på bloggen. Jeg oprettede denne giveaway i forbindelse med at jeg var lige ved at runde 100 faste læsere og siden er der kommet 20 nye til.
Velkommen til de nye, jeg håber i finder inspiration på bloggen.

Der er 14 der har deltaget i min giveaway om et DIY smykkekit.

Der er ialt 19 lodder i konkurrencen, da Inga er fra Serbien og derfor ikke kan deltage med de to lodder da jeg som der står kun sender i DK.


Vinderen er lod nr. 19.

Tillykke til Mie

Jeg har sendt dig en mail.

Hold øje med bloggen, der vil komme en ny giveaway i løbet af de næste par dage!

mandag den 12. marts 2012

Ready, set, GO

Så er det idag starten går for den 3 ugers skridttæller kampagne vi deltager i på arbejdet!
Vi er blevet udstyret med Omron walking style 3. Efter kampagnen skal arbejdspladsen have dem tilbage så de kan genbruges næste år, jeg ville ellers godt have beholdt den. 
Jeg troede så lige jeg var smart og kunne få lov selv at betale den men det var for besværligt administrativt. Ja ja så vil jeg da bare være tøsefornærmet og gå ud og betale 100kr mere end hvad arbejdspladsen har givet for en til mig selv. 


Målet er mindst 10.000 skridt om dagen. Faktisk er det min plan at nu når der alligevel skal mere motion og gang ind i dagligdagen for at nå de 10.000 skridt så vil jeg tage kosten med ind over og så tage mig selv i nakken og få smidt, de efterhånden, mange overflødige kg.

Husk mine 2 giveaways. Den ene hvor i kan vinde et perlebillede med motiv efter eget ønsket og den anden der slutter på torsdag hvor i kan vinde et DIY smykke kit

søndag den 11. marts 2012

På pindene


Pt er jeg igang med et stjernesjal i garn fra Kauni.
Resultatet skulle gerne blive ligesom billedet herunder bare i røde/pink nuancer.





Mit næste projekt er et 'wingspan' det bliver mit første projekt efter en engelsk opskrift så jeg er meget spændt på hvordan det går. Heldigvis kan jeg få kyndig vejledning i facebookgruppen strik på engelsk

Opskriften på dette Wingspan finder i her



tirsdag den 6. marts 2012

Candywrapper pung i forklædning



Jaaa man skulle nok ikke lige tro det men det her rod skulle med tiden meget gerne blive til candywrapper punge. Jeg er gået igang med at klippe og vaske det der skal vaskes så som kaffeposer, og i den forbindelse har jeg forstrukket et eller andet ved at sidde forkert så nu er det projekt pt på stand by! Et skud i tågen er at jeg er nået ca halvvejs gennem bunken.

Ved nærmere eftertanke kan det da kaldes lidt af en præstation at forstrække noget siddende, hvad siger i?? Men hey med mit motionsniveau så er det da vist også den eneste mulighed for at forstrække noget måske bortset fra pegefingeren når jeg skifter kanal på remoten.
Okay overdrivelse fremmer forståelsen men jeg trænger seriøst til at oppe mit aktivitetsniveau. Jeg er faktisk næsten begyndt at glæde mig til at tidligere omtale skridttæller ankommer.


søndag den 4. marts 2012

Faxe kalkbrud

Noah spurgte om vi ikke kunne tage i Faxe kalkbrud idag og kigge efter wienbergsnegle og hajtænder.
Far blev lokket med og jeg trodsede snot og ondt i halsen. Da vi startede bilen i Nykøbing skinnede solen og det fortsatte den med lige indtil vi nåede ned af trappen og stod i kalkbruddet.
Det blev en overskyet og kold tur men det var skønt at komme lidt ud i den friske luft.

Forstenede/kalkede koraller er der masser af og tomme sneglehuse fandt vi også en del af så imorgen kan Noah få koraller med i børnehave og vise og akvariet kan blive udstyret med lidt wienbergsneglehuse som gubby- og sværddrager ungerne kan gemme sig i.

Her er lidt billeder fra turen.

Udsigt over kalkbruddet

Noah er klar til at gå på jagt efter hajtænder og andet spændende



                                            Forstenede/kalkede koraller                                        



Farøbroen

                                                                        Storestrømsbroen
             
 Faxe kalkbrud er at besøg værd, især med børn. Vi har været der mange gange og Noah elsker det lige meget hver gang!
Husk hammer og mejsel så ungerne kan gå på opdagelse i kridtet.

Kig forbi Noahs loppemarked her

fredag den 2. marts 2012

Køleskabsmagneter


Her kommer endnu en DIY som børnene kan værre med til at lave. 

Pkt. 1:

Du skal bruge flg.:
- Saks
- Træklemmer
- Pynt (her perlemotiver i mini hama)
- Dobbeltklæbende tæpe
- Magnet tape

Jeg har købt dobbeltklæbende tape og magnet tape i 'Tigeren'. Jeg tror jeg gav 30kr for begge dele.

 
Pkt. 2: 

Sæt dobbeltklæbende tape på klemmen.
Hvis det pynt der skal på klemmen er tungt er det en fordel at sætte dobbeltklæbende tape på hele klemmen. 
Da jeg ikke synes tape effekten på magnet tapen er særlig god har jeg valgt at gøre det stærkere med dobbeltklæbende tape.

 
 Pkt. 3:

Sæt magnet tape på klemmen.
Husk at den side med klister skal vende ned mod klemmen. 

 Pkt. 4: 

Sæt dobbeltklæbende tape på dit pynt.

  
Pkt. 5:

Sæt pynten på klemmen og magneten er færdig.

torsdag den 1. marts 2012

Svensker/nordmand virussen!

Helt ærligt hvad sker der lige for danskerne i øjeblikket?? Det er tilsyneladende hovedsageligt den kvindelige del af den danske befolkning der er angrebet af en hidtil ukendt svensker/nordmand virus.
Det er følg virus jeg taler om:

Manden min

For en i hele hule -et-ord-jeg-ikke-må-sige-for-den-lille-rødhårede. Vi er i Danmark venner -DANMARK! Det hedder altså:

Min mand

Jeg bliver helt elektrisk hver gang jeg hører/ser nogen bruge det udtryk! Jeg ved ikke hvad det er der gør det men jeg kan bare slet ikke rumme det i mit lille hoved!