HTML

onsdag den 27. februar 2013

Jeg har gjort det igen.....

Hvor er det bare typisk mig, jeg tror jeg er udstyret med en hjerne der har sådan en særlig kortslutningsfunktion....
Hvad det er der er typisk mig? Jo at melde mig til forældreråd og des lige selvom jeg har aftalt med mig selv jeg IKKE, nikke nej, gør det!

Det skete i bestyrelsen i børnehaven, og i efteråret skete det igen! Jeg tog til forældremøde fast besluttet på IKKE at melde mig til forældrerådet men da jeg gik derfra sad jeg på meget mystisk vis  pludselig i i selv samme forældreråd jeg havde lavet en klar aftale med mig selv om ikke at sidde i.

Jeg ved ikke helt hvad det er der sker i min hjerne. Det sker i det tidsrum der er efter de første super entusiastiske forældre har meldt sig, men hvor der stadig mangler nogle forældre før forældreråd/forældrebestyrelse er fuldtalligt. Pludselig svæver min hånd i vejret, og ordene "jeg kan da godt være med" kommer ud af min mund og pludselig ser jeg mit navn på tavlen.

Nå men intet er da så skidt at det ikke er godt for noget, og det er da heldigvis nogle søde mødre der også har meldt sig og vi får sladret lidt og vent situationen omkring 0.b når vi holder møder.

Første arrangement vi skulle stå for var en fest som først bare skulle være en hyggedag med lidt aktiviteter men som så blev til en fastelavnsfest. Desværre var vi jo nok lidt sent ude med de dersens tilmeldinger, og desværre var vi kommet til at sætte svarfristen til mandag i vinterferien hvilket jo så betød at vi ikke viste hvor mange der kom før mandag efter vinterferien. Jeg og en af de andre skulle stå for tønde og slikposer, og for at tilføje et desværre mere kunne den anden mor og jeg ikke begge to før fredag d. 22/2.

Er i klar over hvor svært det er at få fat på en skide fastelavnstønde 1 uge efter fastelavn?? Nå ikke? Det er SVÆRT! BR her i byen havde kun små tilbage og godt nok snakker vi 0.kl men de er altså ikke svæklinge så der skulle to tønder til hvis det skulle være de små tønder. Sådan en lille bitte tønde ville de have 130kr for. Vores budget hed 420kr til tønde, kroner OG slik så det hang jo ikke helt sammen med tønder for 260kr og så 160kr til slikposer til 38børn!
Vi ringede rundt og ringede rundt og det lykkedes os at finde en stor tønde 30km væk som vi kun skulle slippe 165kr for inkl to kroner.

Vi formåede næsten at holde budgettet, tror vi røg ca 50kr over, men trods det endte der med at være et overskud på 500kr til klassekassen. Jaaa klap lige mig selv på skulderen der!


Jeg fik æren at at lave slikposer. Vi havde sparet fine poser væk så jeg måtte jo lege kreativ med noget farvet papir og nogle fryseposer.
Note til mig selv til næste år: ingen clementiner i poserne. Bat, clementiner og fint papir er lig med splattede clementiner og vådt mindre fint papir.


Dem der følger bloggen jævnligt kender jo nok den lille rødhåredes evne til at være helt i et med sin feminine side. Og gæt en gang hvad han ville være til fastelavns festen... Jep, en pige, og han blev meget fin med kjole, make-up og lilla negle.

søndag den 24. februar 2013

Make up til den store guldmedalje

Jeg har været så heldig at få lov at teste en masse make-up produkter fra Cici.dk

Jeg valgte selv nogle produkter jeg godt kunne tænke mig at teste, men da make-upen kom var der en hel del mere i en jeg havde valgt.


Jeg tog alle sagerne med op til mine forældre i vinterferien og så var der dømt tøsehygge. En anden grund til jeg valgte at tage det med derop var at make-upen så kunne blive testet på mørk og lys hud samt hud fra kvinder i tre aldersklasser.

Vi var 4 til at teste make-upen og denne anmeldelse bunder i en samlet men stort set enstemig holdning omkring de enkelte produkter. I de tilfælde hvor vi ikke var enige er de forskellige synspunkter skrevet.

Samiya, 16 år, afrikansk brun hud, sort hår
Nathalie, 26 år, meget lys hud, kastanje farvet hår
Mig sagde hunden, 29 år (meeeen hvis nogen spørger er jeg altså kun 25!), lys hud, rødligt hår
Kirsten, 56år, alm nuance hud, altså det var engang brunt det der hår men nu med lyse striber (læs gråt, -ssshhhhh)

Vores første indtryk var at nogle af produkterne så lidt billige ud. Om det var navnet Sabrina eller teksten der nogle steder var  på tysk det ved jeg egentlig ikke, for selve designet synes vi var pænt.



Det første vi testede var neglelakken der fåes i et væld af farver.

Grundet vores førstehåndsindtryk af produkterne der som sagt var at det var produkter i den billige ende, forstået som i billigt 'lort', var vores forundring stor da vi testede neglelakken.

Nogle af de ting jeg ligger stor vægt på ved en neglelak er at den dækker godt, er nem at påføre i et pænt jævnt lag UDEN at lave striber.
Jeg har sjældent arbejde med en lak der var så nemt at påføre og som lagde sig så flot og jævnt. Det var virkelig en fornøjelse at lægge lakken på Samiya.
Herudover er den pink farve bare super fed til hendes mørke hud som i nok kan se på billedet! På dettte billede har neglene kun fået et lag og der skulle faktisk ikke mere til for at dække.




I pakken var der også 2 lipgloss og to læbepomader med, på nær den sart lyserøde lipgloss på første billede herunder var de alle med frugtsmag.
Min holdning til ordene lipgloss/læbepomade og frugtsmag er, at de to ting aldrig, aldrig, aldrig bør bruges i samme sætning. De to ting har i min optik intet med hinanden at gøre.
Trods min modstand mod fænomenet med frugtsmag i produkter til læberne var de faktisk helt ok. Det var ikke sådan en overparfumeret smag som jeg normalt forbinder med frugtsmag i disse produkter med. Der var lige et strejf af frugtsmagen uden at det blev for meget.
De tre andre testere som ikke har samme forudindtagede holdning til fænomenet synes rigtig godt om dem.
En ting vi alle 4 var enige om var at ingen af de fire produkter til læberne klistrede.
Jeg har ofte haft lipgloss af samme type som den sart lyserøde lipgloss på det første billede, og et af de ting jeg har været rigtig træt af ved dem, er tendensen til at klistre og at farven samler sig i mundvigen men det problem var der ikke med nogen af de fire produkter.

Sidst men ikke mindst giver de alle en fin glans, også de to læbepomader selvom de to jo logisk nok ikke giver lige så meget glans som de to lipgloss.

En ting som vi var enige om ikke var helt i top det var holdbarheden. For at bevare læberne glansfulde var det nødvendigt at påføre ny gloss med jævne mellemrum.




Da jeg valgte produkter jeg gerne ville teste var en af tingene denne mascara og eyeliner i en. Jeg synes det er super smart med 2i1 produkter, da det gør det meget nemmere at have med i tasken.
Eyelineren er jeg virkelig vild med. Den er meget nem at påføre og den giver en præcis tynd streg uden at klatte!

Hvad angår vores vurdering af mascaraen var vi lidt uenige på nogen punkter. Jeg synes godt den kunne have givet en smule mere fylde, mens Nathalie synes den gav god fylde. Kirsten synes at den gjorde vipperne længere hvilket vi tildels var enige i.
Noget vi dog var enige om var at mascaraen var rigtig god til at dele vipperne og den klumper ikke hvilket jeg rigtig godt kan lide.
Jeg vil sige det er en rigtig god hverdagsmascara men skal man ud og svinge skørterne på et halvmørkt diskotek så skal man ihvert fald give vipperne mere en et enkelt eller to lag.




Rouge'en og pudderen fra Cici.dk fik vi også lov at teste.
Normalt bruger jeg pudder fra Nilens jord og jeg må sige at denne pudder desværre ikke kommer i nærheden af den pudder. Vi var alle enige om at den var temmelig svær at få til at sidde fast på huden og det der blev på huden gjorde det meget tydeligt at se at man havde pudder på.
Rougen derimod var efter vores mening rigtig god. Den gav en fin glød og var nem at blende ud så den gik i et med hudens naturlige farve.






Fælles for de testede øjenskygger er at de dækker godt også på Samiyas mørke hud. De var alle nemme at påføre og ingen af dem dannede den der irriterende streg i folden hvor øjenlukket lukker, langs globelinjen, selvom jeg normalt synes cremede øjenskygger som de runde på billedet herunder godt kan have tendens til det.


En samlet vurdering af de testede produkter må være at helhedsindtrykket er positivt. Produkterne levere en fin kvalitet til absolut favorable priser.
Hos Cici.dk kan det faktisk lade sig gøre at få 5 produkter til en hverdags make-up for under 200kr.

De produkter jeg ville vælge til en hverdags make-up er mascara/eyeliner, rouge, lipgloss, øjenskygge og en neglelak.


I vinterferien falder fastelavn jo også så da vi tøser sad og prøvede make-up besluttede Noah og Bilal at de ville være piger og i skal da ikke snydes for et lille billede af Noah 'in action' og meget koncentreret.



Da vi var færdige med at teste produkterne fik de andre lov at vælge et par ting hver og de ting der så var tilbage havde jeg besluttet skulle gå til mit eget lille velgørenhedsprojekt hvor jeg samler kosmetik, cremer, parfume m.m til kvinderne fra Værestedet Reden.
Her er de ting som bliver til julegaver til kvinderne fra Reden næste jul.




Produkterne der er testet i dette indlæg er sponsoreret af Cici.dk. Efter at have testet produkterne må jeg beholde dem. I kan læse min holdning til sponsorerede indlæg her.

fredag den 22. februar 2013

En vinder er fundet!

 
 

Så blev det tid til at finde vinderen af min hemmelige giveaway.

Da jeg skulle tælle antallet af deltagere sammen, blev jeg virkelig forbavset over at der var så mange der havde deltaget. Især taget i betragtning at giveaway kun er delt her og på bloggens facebookside!
Jeg blev også rigtig glad, for det må jo betyde at der er en del der rent faktisk følger bloggen, og ikke kun kigger forbi når jeg holder en giveaway!

En anden ting der har gjort mig rigtig glad og virkelig har givet mig lyst til at fortsætte eventyret i blogland er alle de søde kommentare i lagde i forbindelse med giveawayen!

I var 50 der deltog og den heldige vinder blev lod nr. 47. Vinderen bag dette lod er anonym og lagde følgende besked.


Jeg deltager også meget gerne:-)
chili_kat(a)hotmail.com

Send mig en mail med din adresse og en kommentar om hvor de er fast læser af bloggen.
 
Til jer der ikke vandt, skynd jer forbi min anden giveaway hvor i kan vinde et gør-det-selv Sackboy strikkekit!

mandag den 18. februar 2013

Giveaway: DIY Sackboy kit

Så blev det tid til endnu en giveaway her på bloggen!

Denne gang kan i vinde et DIY Sackboy kit




Kender i Sack-boy?
Den lille nuttede, strikkede figur er et hit hos mange børn, fordi de deler deres eventyr med den i spillet LittleBigPlanet. I udlandet kan Sackboy-figuren lige frem købes i legetøjsbutikker og på nettet. Nu får i en enestående mulighed for at strikke jeres egen Sackboy – og på den måde sætte dit eget helt personlige præg på den.

Børnene elsker Sack-boy, fordi den er sød, sjov – og altid med på den værste.
Og så viser Sackboy følelser – den bliver bange, vred, ked af det eller glad.
Det synes børnene er sjovt.

Måske kender du et barn, der vil elske at blive overrasket med sin helt egen personlige Sackboy-figur?
I hvert fald får du her den særlige opskrift og garn til den sødeste Sackboy-figur.   

Det er efterhånden en del år siden Sackboy første gang gjorde sin entre herhjemme.



Dengang hæklede jeg figuren!
Den lille rødhårede var baby og det var hans far der ønskede sig spillet til Playstation. Nu er Noah blevet 6år og det er ikke længere hans far der spiller, men ham så da jeg fik et Sackboy kit syntes han det var fantastisk at han kunne være med til at sætte sit eget præg på hans helt egen Sackboy.

Noah valgte at lynlåsen skulle kunne åbnes. Da det så blev fredag og disney tid fyldte jeg den med hans ynglingskarameller uden han opdagede det. Behøver jeg sige det var et kæmpe hit, et endnu større hit var det da han fandt på at smugle slik fra slikskålen i maven på Sackboy.

For at være med i lodtrækningen om dit helt eget DIY kit skal du gøre følgende:
- ligge en kommentar til dette indlæg = 1 lod
- dele giveawayen på facebook = 2 lodder
- lave et indlæg om giveawayen = 3 lodder

I kan altså samle 6 lodder ialt, husk at skrive hvor mange lodder i deltager med

Giveawayen slutter d. 2/3

Jeg har modtaget et DIY Sackboy kit magen til det der udloddes i giveawayen.

torsdag den 14. februar 2013

Giveaway til mine skønne faste læsere

Så blev det tid til den første "hemmelige" giveaway herinde.


Præmien denne gang er lidt blandet til mor og barn, eller en far med velplejede hænder.

Da det her som sagt er en af de hemmelige giveaways jeg tidligere har omtalt herinde, så vil den ikke blive lagt ud på sidder som dkgiveaway, men kun de steder hvor bloggen kan følges.

Det eneste i skal gøre for at deltage er at være fast læser* på bloggen og smide en kommentar så jeg ved i deltager.

Vinderen trækkes om en uge d. 21/2

*via Bloglovin, GFC, på facebook eller mail.

torsdag den 7. februar 2013

En hæklet abekat!

Der er rigtig gang i hæklenålen herhjemme i øjeblikket.

Der bliver hæklet ugler, hunde, pynt til myggenet, små hatte og en del andet som i nok skal få billeder af løbende!

Denne gang er jeg blevet færdig med en abe, lidt i stil med Peter Pedal. Den er 23cm når den sidder og 33cm fra top til tå så det er jo lidt større end det jeg plejer at lave.


Opskriften er engelsk men i skal da bestemt ikke snydes for et link af den grund. I kan finde den lige her og den er gratis.

mandag den 4. februar 2013

Vinderen af Bogen blev......

Beklager den forsinkede trækning af vinderen men der har simpelthen været så meget tryk på denne weekend!

Jeg fik faktisk præsteret at kører 40km til fodboldstævne med knægten den forkerte dag.

Nå men nu til det mere spændende, vinderen af giveawayen.




Det blev til 91 deltagere. Det er jo helt vildt så mange der har deltaget! I havde tilsammen samlet 304 lodder, jeg tror det må være rekord her på bloggen!

Random.org er blevet min trofaste ven til at finde vinderne her på bloggen så det er der vist ingen grund til at ændre på. Ihvert fald ikke med 304 lodder det ville sørme være mange små lodder der skulle klippes ud.


Vinderloddet blev nr. 177 og bag dette gemmer sig hende her. Hendes blog er en jeg ikke har set før men som bestemt er et besøg værd og en blog som jeg helt sikkert vil komme til at besøge regelmæssigt fremover!

Til jer der ikke var så heldige at vinde i denne omgang kan bogen købes direkte hos forlaget klematis her.

Maja Hansen forfatteren bag bogen i kunne vinde i denne giveaway har også udgivet bøgerne Hæklede dyr og Flere hæklede dyr som kan købes for 100kr pr bog.


fredag den 1. februar 2013

Yay med yay på

yay, ny iPhone i hus så nu skal der nok komme mere liv på bloggen.

Jeg har lidt forskelligt i ærmet, der skal trækkes en vinder af den kørende giveaway, der kommer nye giveaways også en af de tidligere nævnte hemmelige giveaways.

Herudover er der et par produkt anmeldelser på vej og helt sikkert billeder af mine kreative sysler.

På mandag går det løs, weekenden skal gå med fodboldstævne og fødselsdag hos min mor