Da jeg var 11år valgte mine forældre at flytte fra Nivå i Nordsjælland til Lillebrænde på Nordfalster, behøver jeg at sige at det var et kulturchok af dimensioner!
Børnene fra Nordsjælland var bare så meget ældre mentalt, mange af dem var nøglebørn, dukker, hestelege og deslige var skiftet ud med kæsterier og piger og drenge legede på kryds og tværs.
Hernede legede piger med piger og drenge med drenge, legende var hestelege, dukker far, mor og børn, ja var børnene børn. Som voksen synes jeg ungerne de skal have lov til at være børn, så længe som muligt men som 11årig var det noget af en omvæltning. Herudover kom at Lillebrænde jo ikke lige var noget man kunne kalde en by og der var 8km til skole og lige så langt måske længere til kammerater.
Dengang svor jeg at når jeg fik børn skulle de aldrig, ALDRIG slæbes ude i ødemarken.
Jeg har faktisk holdt det, og jeg kommer aldrig til at bo på landet. MEN så er det jo godt at vi har købt hus inde i byen men i et kvarter hvor 'landet' kommer til os.
Se bare her.
Billederne er taget fra vores indkørsel. Faktisk kommer rådyret også jævnligt inde i vores have og i efteråret var der en rå med kid.
Vi har også en hare eller to der holder til på vejen og egern der kommer og finder nødder i haven -det bedste fra to verdner.
Det er bare så hyggeligt med rådyr i haven
SvarSlet- når bare ikke man har roser ;o)