HTML

torsdag den 15. marts 2012

Og vinderen er....

Det er skønt at se at der kommer flere og flere faste læsere på bloggen. Jeg oprettede denne giveaway i forbindelse med at jeg var lige ved at runde 100 faste læsere og siden er der kommet 20 nye til.
Velkommen til de nye, jeg håber i finder inspiration på bloggen.

Der er 14 der har deltaget i min giveaway om et DIY smykkekit.

Der er ialt 19 lodder i konkurrencen, da Inga er fra Serbien og derfor ikke kan deltage med de to lodder da jeg som der står kun sender i DK.


Vinderen er lod nr. 19.

Tillykke til Mie

Jeg har sendt dig en mail.

Hold øje med bloggen, der vil komme en ny giveaway i løbet af de næste par dage!

mandag den 12. marts 2012

Ready, set, GO

Så er det idag starten går for den 3 ugers skridttæller kampagne vi deltager i på arbejdet!
Vi er blevet udstyret med Omron walking style 3. Efter kampagnen skal arbejdspladsen have dem tilbage så de kan genbruges næste år, jeg ville ellers godt have beholdt den. 
Jeg troede så lige jeg var smart og kunne få lov selv at betale den men det var for besværligt administrativt. Ja ja så vil jeg da bare være tøsefornærmet og gå ud og betale 100kr mere end hvad arbejdspladsen har givet for en til mig selv. 


Målet er mindst 10.000 skridt om dagen. Faktisk er det min plan at nu når der alligevel skal mere motion og gang ind i dagligdagen for at nå de 10.000 skridt så vil jeg tage kosten med ind over og så tage mig selv i nakken og få smidt, de efterhånden, mange overflødige kg.

Husk mine 2 giveaways. Den ene hvor i kan vinde et perlebillede med motiv efter eget ønsket og den anden der slutter på torsdag hvor i kan vinde et DIY smykke kit

søndag den 11. marts 2012

På pindene


Pt er jeg igang med et stjernesjal i garn fra Kauni.
Resultatet skulle gerne blive ligesom billedet herunder bare i røde/pink nuancer.





Mit næste projekt er et 'wingspan' det bliver mit første projekt efter en engelsk opskrift så jeg er meget spændt på hvordan det går. Heldigvis kan jeg få kyndig vejledning i facebookgruppen strik på engelsk

Opskriften på dette Wingspan finder i her



tirsdag den 6. marts 2012

Candywrapper pung i forklædning



Jaaa man skulle nok ikke lige tro det men det her rod skulle med tiden meget gerne blive til candywrapper punge. Jeg er gået igang med at klippe og vaske det der skal vaskes så som kaffeposer, og i den forbindelse har jeg forstrukket et eller andet ved at sidde forkert så nu er det projekt pt på stand by! Et skud i tågen er at jeg er nået ca halvvejs gennem bunken.

Ved nærmere eftertanke kan det da kaldes lidt af en præstation at forstrække noget siddende, hvad siger i?? Men hey med mit motionsniveau så er det da vist også den eneste mulighed for at forstrække noget måske bortset fra pegefingeren når jeg skifter kanal på remoten.
Okay overdrivelse fremmer forståelsen men jeg trænger seriøst til at oppe mit aktivitetsniveau. Jeg er faktisk næsten begyndt at glæde mig til at tidligere omtale skridttæller ankommer.


søndag den 4. marts 2012

Faxe kalkbrud

Noah spurgte om vi ikke kunne tage i Faxe kalkbrud idag og kigge efter wienbergsnegle og hajtænder.
Far blev lokket med og jeg trodsede snot og ondt i halsen. Da vi startede bilen i Nykøbing skinnede solen og det fortsatte den med lige indtil vi nåede ned af trappen og stod i kalkbruddet.
Det blev en overskyet og kold tur men det var skønt at komme lidt ud i den friske luft.

Forstenede/kalkede koraller er der masser af og tomme sneglehuse fandt vi også en del af så imorgen kan Noah få koraller med i børnehave og vise og akvariet kan blive udstyret med lidt wienbergsneglehuse som gubby- og sværddrager ungerne kan gemme sig i.

Her er lidt billeder fra turen.

Udsigt over kalkbruddet

Noah er klar til at gå på jagt efter hajtænder og andet spændende



                                            Forstenede/kalkede koraller                                        



Farøbroen

                                                                        Storestrømsbroen
             
 Faxe kalkbrud er at besøg værd, især med børn. Vi har været der mange gange og Noah elsker det lige meget hver gang!
Husk hammer og mejsel så ungerne kan gå på opdagelse i kridtet.

Kig forbi Noahs loppemarked her

fredag den 2. marts 2012

Køleskabsmagneter


Her kommer endnu en DIY som børnene kan værre med til at lave. 

Pkt. 1:

Du skal bruge flg.:
- Saks
- Træklemmer
- Pynt (her perlemotiver i mini hama)
- Dobbeltklæbende tæpe
- Magnet tape

Jeg har købt dobbeltklæbende tape og magnet tape i 'Tigeren'. Jeg tror jeg gav 30kr for begge dele.

 
Pkt. 2: 

Sæt dobbeltklæbende tape på klemmen.
Hvis det pynt der skal på klemmen er tungt er det en fordel at sætte dobbeltklæbende tape på hele klemmen. 
Da jeg ikke synes tape effekten på magnet tapen er særlig god har jeg valgt at gøre det stærkere med dobbeltklæbende tape.

 
 Pkt. 3:

Sæt magnet tape på klemmen.
Husk at den side med klister skal vende ned mod klemmen. 

 Pkt. 4: 

Sæt dobbeltklæbende tape på dit pynt.

  
Pkt. 5:

Sæt pynten på klemmen og magneten er færdig.

torsdag den 1. marts 2012

Svensker/nordmand virussen!

Helt ærligt hvad sker der lige for danskerne i øjeblikket?? Det er tilsyneladende hovedsageligt den kvindelige del af den danske befolkning der er angrebet af en hidtil ukendt svensker/nordmand virus.
Det er følg virus jeg taler om:

Manden min

For en i hele hule -et-ord-jeg-ikke-må-sige-for-den-lille-rødhårede. Vi er i Danmark venner -DANMARK! Det hedder altså:

Min mand

Jeg bliver helt elektrisk hver gang jeg hører/ser nogen bruge det udtryk! Jeg ved ikke hvad det er der gør det men jeg kan bare slet ikke rumme det i mit lille hoved!