HTML

søndag den 8. januar 2012

Skovtur, ninjaer og monster insekter

Hvor får de det fra??? Altså al den energi sådan nogen drenge er udstyret med!
De sagde godmorgen allerede inden 6, jeg tror faktisk nærmest den var 5. Det skønne ved den årstid vi har nu er at man kan bilde dem ind at det er midt om natten, og med en smule held få dem til at sove lidt længere! Ved nærmere eftertanke er kl. 5 så ikke også midt om natten??
Uanset hvad kl 5 er så sov de ikke meget længere og fra det øjeblik de stod op kørte de i ninja mode.

Dagens råd: lad ikke jeres sønner se Kung fu panda med mindre i er indstillet på at blive angrebet med ninja moves fra alle kanter og når i mindst venter det.
Inside info: en 5 årigs ninja moves har absolut intet og jeg mener INTET at gøre med de elegante afbalancerede, afværge bevægelser megen kampsport er bygget op om. Ærlig talt tror jeg nærmere det kan sammelignes med Brian Nielsen med en hjerneblødning - ANGRIIIIIIIIIIB!!!
For at undgå alt for mange blå mærker på os voksne, og alt for mange tudeture drengene imellem, blev de pakket i tøjet og ind i bilen og så gik turen i skoven.
En time i skoven med at knække kæppe, vælte rådne træer og løbe rundt det hjalp lidt på krudtet!

Mit job når vi er i skoven i øjeblikket er at finde insekter, nærmere betegnet bænkebiddere til Noahs husdyr. Ja som alle andre forældre er jeg endt med at passe hans dyr, men det er ikke en kat eller en fugl eller et eller andet dyr man kan købe mad til i en dyrehandel, næh nej så heldig er jeg ikke! Nu spørger du måske dig selv hvad er det for et kræ...det er en salamander, eller to faktisk. Min søster og Noah var i haven i efteråret og fandt dem da de var gået i hi og i stedet for at lade den være i sit hi og dermed dvaletilstand tog de den fandme med ind og hvem hænger nu på at holde de to super fredede kræ i live indtil foråret hvor de kan sættes ud, ja det gør jeg. Så næste gang i synes det er irriterende at skulle fodre katten som i lod ungerne få under aftale om at de selv passede den, så stop op og sæt pris på at der findes dåsemad i nærmeste supermarked.

I min jagt på bænkebidere fandt jeg også andre knap så hyggelig kræ som f.eks den her monster hveps.

Nå vil smutte jeg bliver ninja tævet med en sækkestol.

2 kommentarer:

  1. Hvor skriver du bare godt - sjovt og friskt! Hehe :D

    Er vild med din stil :)

    Kh. Jenny

    SvarSlet