Organdonor -tag stilling nu!

Jeg er selv født med hjertefejl som heldigvis kunne ordnes med operationer da jeg var lille. På trods af min medfødte hjertefejl faldt det mig ikke naturligt at vælge at blive organdonor. Da vi fik vores søn snakkede kæresten og jeg om emnet og vi tog begge beslutningen at sige ja.
Vi gjorde det med tanke på at hvis vores død kunne resultere i at et andet barn, voksent som lille, måske kunne beholde en forælder så var det det værd.
Herudover var vi også i den situation at min hjertefejl kunne være arvelig. Heldigvis fik vi en dejlig velskabt dreng, der idag er knap 6 år MEN havde han været født med hjertefejl, og havde det ikke været nok med operation havde vi så ikke taget imod donation med kyshånd. Og svaret er jo det havde vi uden et sekunds tøven.
Hvis man vil modtage er det så ikke fair også at give?
Jeg har det meget svært ved tanken om, at noget måske skal fjernes når jeg dør, men beslutningen blev taget for 5år siden og jeg tænker ikke over det til hverdag!

I efteråret mistede vi min svigermor pga kræft. Organdonation var ikke på tale, men det var obduktion til brug for videnskaben da hun var i en forsøgsbehandling af en sjælden kræftform. Min kæreste og hans søster valgte det fra, og efterfølgende var min kæreste ikke sikker på om det var det rigtige valg. Havde min svigermor selv kunne tage stilling havde de ikke stået overfor en så svær beslutning, på et af de værst tænkelige tidspunkter i livet.
Min opfordring til alle er at tage stilling.

I kan læse mere og tilmelde jeres valg på sundhed.dk og tagstilling.nu
Det er vigtigt at pointere, at det at tage stilling ikke nødvendigvis betyder at sige ja, det kan lige så vel være at sige nej, men så er valget taget og de efterladte står ikke med den svære beslutning. 
Udover man fritager de efterladte for det svære valg så giver det også sygehusvæsenet en ide om hvor mange der har tænkt over spørgsmålet, for de barske realiteter er jo at en hel del danskere dør pga organ mangel hvert eneste år. Fædre, mødre, børn, bedsteforældre, kusiner og fætre, ikke kun naboen!
Personligt er jeg imod bestikkelseskampagner, som jeg kalder dem. Hermed mener jeg kampagner hvor man viser meget syge mennesker for at få folk til at sige ja.
At være organdonor er en meget personlig ting og jeg synes ikke at man skal sige ja fordi man får dårlig samvittighed ved at sige nej pga. en kampagne. Er man ikke parat til at registrere sin holdning officielt så tag i det mindste en snak over spisebordet så i kender hinandens holdning hvis uheldet skulle være ude!

Der er oprettet en facebook side som man kan dele når man har taget stilling og dermed skabe opmærksomhed om emnet.