HTML

onsdag den 27. februar 2013

Jeg har gjort det igen.....

Hvor er det bare typisk mig, jeg tror jeg er udstyret med en hjerne der har sådan en særlig kortslutningsfunktion....
Hvad det er der er typisk mig? Jo at melde mig til forældreråd og des lige selvom jeg har aftalt med mig selv jeg IKKE, nikke nej, gør det!

Det skete i bestyrelsen i børnehaven, og i efteråret skete det igen! Jeg tog til forældremøde fast besluttet på IKKE at melde mig til forældrerådet men da jeg gik derfra sad jeg på meget mystisk vis  pludselig i i selv samme forældreråd jeg havde lavet en klar aftale med mig selv om ikke at sidde i.

Jeg ved ikke helt hvad det er der sker i min hjerne. Det sker i det tidsrum der er efter de første super entusiastiske forældre har meldt sig, men hvor der stadig mangler nogle forældre før forældreråd/forældrebestyrelse er fuldtalligt. Pludselig svæver min hånd i vejret, og ordene "jeg kan da godt være med" kommer ud af min mund og pludselig ser jeg mit navn på tavlen.

Nå men intet er da så skidt at det ikke er godt for noget, og det er da heldigvis nogle søde mødre der også har meldt sig og vi får sladret lidt og vent situationen omkring 0.b når vi holder møder.

Første arrangement vi skulle stå for var en fest som først bare skulle være en hyggedag med lidt aktiviteter men som så blev til en fastelavnsfest. Desværre var vi jo nok lidt sent ude med de dersens tilmeldinger, og desværre var vi kommet til at sætte svarfristen til mandag i vinterferien hvilket jo så betød at vi ikke viste hvor mange der kom før mandag efter vinterferien. Jeg og en af de andre skulle stå for tønde og slikposer, og for at tilføje et desværre mere kunne den anden mor og jeg ikke begge to før fredag d. 22/2.

Er i klar over hvor svært det er at få fat på en skide fastelavnstønde 1 uge efter fastelavn?? Nå ikke? Det er SVÆRT! BR her i byen havde kun små tilbage og godt nok snakker vi 0.kl men de er altså ikke svæklinge så der skulle to tønder til hvis det skulle være de små tønder. Sådan en lille bitte tønde ville de have 130kr for. Vores budget hed 420kr til tønde, kroner OG slik så det hang jo ikke helt sammen med tønder for 260kr og så 160kr til slikposer til 38børn!
Vi ringede rundt og ringede rundt og det lykkedes os at finde en stor tønde 30km væk som vi kun skulle slippe 165kr for inkl to kroner.

Vi formåede næsten at holde budgettet, tror vi røg ca 50kr over, men trods det endte der med at være et overskud på 500kr til klassekassen. Jaaa klap lige mig selv på skulderen der!


Jeg fik æren at at lave slikposer. Vi havde sparet fine poser væk så jeg måtte jo lege kreativ med noget farvet papir og nogle fryseposer.
Note til mig selv til næste år: ingen clementiner i poserne. Bat, clementiner og fint papir er lig med splattede clementiner og vådt mindre fint papir.


Dem der følger bloggen jævnligt kender jo nok den lille rødhåredes evne til at være helt i et med sin feminine side. Og gæt en gang hvad han ville være til fastelavns festen... Jep, en pige, og han blev meget fin med kjole, make-up og lilla negle.

6 kommentarer:

  1. jeg kender det. Man bliver grebet af et øjebliks engagement, forløber sig, kommer måske til at hoste på det forkerte tidspunkt - og så hænger man pludselig på den.
    Men det kommer garanteret til gavn for dine og andre børn, at du sådan kastede dig ind i kampen ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. hehe jaa mon ikke, Noah får da ihvert fald ekstra mulighed for at sætte præg på arrangementer

      Slet
  2. Det kunne lige så godt være mig du beskrev. Så fra nu af går jeg ikke til sådanne møder uden manden. Så holder han mig nemlig nede på jorden ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Så vidt jeg husker deltog manden ved mødet i børnehaven hvor jeg pludselig sad i bestyrelsen så det hjælper vist ikke at tage ham med hehe

      Slet
  3. Det er så stærkt gået af dig Kirsti :) Du viser et engagement for klassen selvom du er fyldt op i forvejen. Det tager jeg hatten af for. Og den skønne Noah er jo bare sig selv og udlever sine feminine sider - helt i ånd med vores frisind i år 2013. Sådan .. godt gået til jer begge to <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak June hvor er du bare sød!!

      Slet