HTML

søndag den 28. april 2013

DIY - Myre/hvepsefælde, uden gift og for under 2kr


Nu er foråret jo kommet....langt om længe  og med det følger jo myre, vi er ihvert fald blevet invaderet herhjemme. Senere på sommeren kommer hvepsene som er sk*** irriterende når man prøver at nyde sin grillmad i haven.

Egentlig er jeg ikke fanatisk grøn og tænk på miljøet agtig MEN omvendt synes jeg heller ikke der er nogen grund til at bruge alle mulige kemikalier hvis det ikke er nødvendigt. Herudover er insektmidler som myrelokkedåser jo ikke ligefrem billige OG så er jeg nok sådan lidt skeptisk ved at have sådan noget stående i mit køkken eller på gulvet i stuen hvor de børn der kommer i huset kan få fat i det. Noah er jo så gammel så han ikke piller ved det eller forsøger at smage på skidtet men vi har jævnligt børn under 2 år i huset og der er det rart ikke at skulle rende og flytte på myrelokkedåser.

DIY-collagen siger jo det meste men jeg vil lige knytte et par ord til den.

Vi har nu haft lidt forskellige flasker stående og dem der er bedst er altså de gamle hårde plast sodavandsflasker, især hvis de er lidt ru på siden da myrerne nemmere kan kravle op af dem. Bruger i de nye bløde flasker er det en god ide at tage etiketten af da det virker som om den er for glat for myrerne at kravle over.

De gamle hårde flasker slutter umiddelbart tæt når man sætter toppen omvendt ned i bunden men med de nye bløde flasker kan det være nødvendigt at give den en gang tape rundt i samlingen så der ikke er nogen sprækker myrerne kan komme op af.
Generelt kan det være en god ide at tape dem hvis de står indendørs da det gør grisseriet mindre i tilfælde af at flasken skulle vælte.
Man kan jo evt finde noget fedt masking tape og dekorere hele flasken så den ser lidt kønnere ud.

Når det kommer til hvepse er det ligegyldig hvilken type flaske, det er bare vigtigt at der er et godt stykke fra overfladen af saft/sukkervand og op til flaskemundningen for at undgå at de kan kravle op igen.
Det er ret effektivt at stille flasken nogle meter fra hvor man spiser da hvepsene ofte vil søge derhen i stedet for hen på ens tallerken.

VIGTIGT: hvis der er små børn der kan finde på at pille ved flasken så tapen den sammen så de ikke kan komme til at pille toppen af og komme ned til hvepsene og tøm flasken når i ikke er i nærheden til at holde øje!!

God fornøjelse, jeg håber det kan bruges!

6 kommentarer:

  1. minder lidt om dem jeg laver hvert år her på Sicilien .... her har jeg lært at lave et opkog af vand og sukker ,,,, køles af og så kommer der er par gram gær i så det opløses ..... og nederste del af flasken vikles med sort tape .... det tager hvepse, fluer, myrer og myg ... god insektfri sommer til dig og dine
    hilsen Lis

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg laver også sukkervand med kogt vand og sukker :)

      Slet
  2. Fantastisk idé. Den er her med lagt på to do-listen :O)
    God søndag
    Kh Randi ♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ihvert fald billigere, bedre for miljøet og det tager 2min at lave

      Slet
  3. Hej Kirsti,
    Husk at sende mig en mail med dit fulde navn og adresse, så jeg kan sende dig pakken du vandt i min give away. Skal ha' din mail senest søndag aften.
    E-mail: lisbet(snabel-a)tokkerup.dk
    *SMIL* fra Lisbet

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej :)
      Jeg har sendt, måske er det havnet i spam, jeg har sendt igen :)

      Slet