Hønsefødder og gulerødder.....

....eller rent faktisk var det kun hønsefødderne og hvis i tror jeg lyver så se bare her.

 

Der er hverken tale om børnemishandling eller vanrøgt på anden vis, næh der er blot tale om et barn der ikke er bange for at smage nye ting....ihvert fald ikke hønsefødder....visse grøntsager og andre, i mine øjne, langt mere normale retter kan være langt vanskeligere at få i ham.

 

Historien bag hønsefødderne er ganske fredelig for vi har altså ikke selv ribbet den nærmeste hønsegård for på makaber vis at skære benene af de stakkels dyr.

Sidste weekend blev vi sammen med en del andre venner inviteret ud til et vennepar, hvor konen er thai. Hun lavede 7-8 retter rigtig thai mad hvilket var super lækkert, når man som mig elsker det orientalske køkken. For sjov havde hun lavet hønsefødder, de kommer på frost og er jo rent faktisk noget de spiser dernede under varmere himmelstrøg meeeen hun var nok godt klar over, at det ikke lige var den ret vi ville kaste os over, og i hed kamp slås om at få det sidste ben.

 

 

Okay jeg tror faktisk måske godt Noah kunne have fundet på at gå til kamp om hønsefødderne, for som den eneste spiste han rent faktisk en HEL og da han var færdig med den ja så spiste han med velbehag lige 2-3 stykker mere, mens vi andre sad måbende og så til. Drengen elsker kyllingeskind og jeg går ud fra at han lige havde luret at de der fødder jo faktisk stort set ikke var andet end skind godt nok ikke af den sprøde slags men det så ikke ud til at genere den lille rødhårede.

 

Jeg smagte. Godt nok tror jeg ikke at selv den mindste mus kunne have taget en mindre bid. Egentlig tror jeg faktisk heller ikke den bid jeg tog, havde talt som at smage hvis nu det havde været en almindelig tirsdag aften, med en almindelig dansk ret som Noah havde nægtet at smage på....ja herhjemme skal man altså smage.